Sag T-20/16

M/S. Indeutsch International

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærke, der gengiver sildebensmønster mellem to parallelle linjer – fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – undersøgelse af varemærket således som registreret«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2017

1.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – figurmærke, der består af en todimensional eller tredimensional gengivelse af en vare – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

2.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 – figurmærke, der gengiver sildebensmønster mellem to parallelle linjer

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

1.      Hvis det ansøgte varemærke består af en todimensional eller tredimensional gengivelse af den vare, det betegner, afhænger dets fornødne særpræg af, om det afviger betydeligt fra normen eller branchesædvanen og derfor kan opfylde sin grundlæggende funktion som angivelse af varens oprindelse.

Dette gælder også, når varemærket består af en del af formen på den vare, det betegner – i det omfang den relevante kundekreds umiddelbart og uden særlig overvejelse snarere opfatter det som en gengivelse af en detalje eller et aspekt ved den pågældende vare. I et sådant tilfælde er det afgørende element ikke betegnelsen af det pågældende figurtegn, der kan være tredimensionalt eller andet, men den omstændighed, at det er sammenfaldende med den omfattede vares udseende.

Såfremt bedømmelsen af et varemærkes fornødne særpræg i et sådant tilfælde ikke blev foretaget under henvisning til, hvordan det afviger, sammenlignet med normerne eller sædvanerne for den omhandlede varesektor, ville det nemlig være tilstrækkeligt at ansøge om registrering af et tegn, der umiddelbart vil opfattes som en del af den vare, det betegner, med henblik på at forbedre sandsynligheden for at få selve varens udseende eller form registreret og således næsten automatisk tildelt en beskyttelse. Eftersom gennemsnitsforbrugerne imidlertid ikke er vant til at udlede varers oprindelse af deres udseende eller form, ville denne mulighed udgøre en væsentlig risiko for omgåelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker og ville således virke ødelæggende på den offentlige interesse, som denne bestemmelse beskytter.

Hvad angår varemærker, der består af formen på den vare, de betegner, kan den kompetente myndighed frit identificere deres væsentlige kendetegn ved at undersøge selve varen. En sådan undersøgelse skal foretages, når det er nødvendigt at identificere et væsentligt kendetegn ved varemærket med henblik på at fastslå den præcise karakter af de bestanddele, der udgør en del af den grafiske gengivelse og eventuelle beskrivelser, der er vedlagt i forbindelse med indgivelsen af registreringsansøgningen, og således beskytte den offentlige interesse, der ligger bag artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 207/2009. Denne interesse består i at forbyde en erhvervsdrivende utilbørligt at tilegne sig et tegn, der udgøres af en vares udformning, og som inkorporerer en teknisk løsning. Denne problematik opstår pr. definition, når der foreligger et varemærke, der består af en konkret vares udformning og ikke af en abstrakt udformning.

(jf. præmis 37-40)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41-47)