Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. december 2019 – Pensions-Sicherungs-Verein VVaG mod Günther Bauer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht – Tyskland)
(Sag C-168/18) 1
(Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens – direktiv 2008/94/EF – artikel 8 – supplerende forsikringsordninger – beskyttelse af retten til ydelser i forbindelse med alderdom – et sikret minimum af beskyttelse – den tidligere arbejdsgivers pligt til at yde kompensation for en nedsættelse af arbejdsmarkedspensionen – ekstern forsikringsinstitution – direkte virkning)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesarbeitsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pensions-Sicherungs-Verein VVaG
Sagsøgt: Günther Bauer
Konklusion
Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens skal fortolkes således, at den finder anvendelse i en situation, hvor en arbejdsgiver, som udreder arbejdsmarkedspensionsydelser gennem et tværfagligt organ, som følge af sin insolvens ikke kan sikre kompensation for de tab, som følger af nedsættelsen af størrelsen af de nævnte ydelser, som udbetales af dette tværfaglige organ, idet denne nedsættelse var blevet godkendt af det statslige finanstilsyn, som udøver tilsyn med det nævnte organ.
Artikel 8 i direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at en nedsættelse af størrelsen af de arbejdsmarkedspensionsydelser, der udbetales til en tidligere arbejdstager, som følge af denne arbejdstagers tidligere arbejdsgives insolvens anses for at være åbenbar uforholdsmæssig, selv om den berørte modtager mindst halvdelen af størrelsen af de ydelser, som følger af hans erhvervede rettigheder, når denne tidligere arbejdstager allerede lever under, eller på grund af denne nedsættelse vil skulle leve under, den tærskel for risiko for fattigdom, som fastsættes af Eurostat for den pågældende medlemsstat.
Artikel 8 i direktiv 2008/94, som fastsætter en forpligtelse til minimumsbeskyttelse, kan have direkte virkning, således at den kan påberåbes over for et privatretligt organ, som er udpeget af staten som værende den institution, der yder sikring mod risikoen for arbejdsgiveres insolvens på området for arbejdsmarkedspension, når dette organ, henset til den opgave, som dette organ er blevet tillagt, og til de vilkår, hvorunder det udfører denne opgave, kan sidestilles med staten, for så vidt som den garantiopgave, som det er blevet tillagt, rent faktisk omfatter den type ydelser i forbindelse med alderdom, med hensyn hvilke der kræves den minimumsbeskyttelse, der er fastsat i denne artikel 8.
____________
1 EUT C 231 af 2.7.2018.