Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 12. december 2002 af Alpenhain-Camembert-Werk Gottfried Hain GmbH & Co. KG og 6 andre virksomheder mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
(Sag T-370/02)
(Processprog: tysk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 12. december 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Alpenhain-Camembert-Werk Gottfried Hain GmbH & Co. KG, Lehen/Pfaffing (Tyskland), Bayerland eG, Nürnberg (Tyskland), Bergpracht-Milchwerk GmbH & Co, Tettnang (Tyskland), Hochland AG, Heimenkirch (Tyskland), Käserei Champignon Hofmeister GmbH & Co. KG, Lauben (Tyskland), Milchwerk Crailsheim-Dinkelsbühl eG, Crailsheim (Tyskland) og Rücker GmbH, Aurich (Tyskland,) ved Rechtsanwälte J. Salzwedel og M.J. Werner, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.
Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
(Registreringen af betegnelsen "feta" som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 1829/2002 af 14. oktober 2002 om ændring af bilaget til Kommissionens forordning nr. 1107/96 for så vidt angår betegnelsen "feta" annulleres.
(Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Sagsøgerne, der er de største producenter i Tyskland af feta fremstillet af komælk, har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1829/2002
1.
Sagsøgerne har først gjort gældende, at oplysningerne i Grækenlands anmeldelse af 17. januar 1995 ikke opfyldte de formelle krav for at optage "feta" i listen over beskyttede oprindelsesbetegnelser. Grækenlands ansøgning var nemlig forsinket, således at Kommissionen ikke måtte optage "feta" på listen i medfør af den forenklede procedure i henhold til artikel 17 i forordning nr. 1081/92
2. Endvidere kan betegnelsen feta ikke beskyttes i henhold til forordningens artikel 17, da Grækenland først på nationalt plan beskyttede feta fra 11. januar 1994, altså næsten seks måneder efter ikrafttrædelse af forordning (EØF) nr. 1081/92.
Sagsøgerne har videre gjort gældende, at forordningen selv ikke tager hensyn til begrundelsen i dommen fra Den Europæiske Domstol af 16. marts 1999
3, hvorefter Kommissionen på tidspunktet for Grækenlands ansøgning skulle lægge afgørende vægt på de markeder, der allerede var retmæssigt opstået og udviklet både i medlemsstaterne og på verdensplan. Produktet "feta" bør derudover ikke nyde nogen beskyttelse, da det ikke er nogen beskyttet oprindelsesbetegnelse, men tværtimod en artsbetegnelse. I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2081/92 kan artsbetegnelser ikke registreres. Endvidere er feta ikke noget produkt, der kun hidrører fra Grækenland, men fra hele middelhavsområdet og Balkan. I seks medlemsstater er der i årtier blevet fremstillet og konsumeret feta i betragteligt omfang. Endvidere ligger bevisbyrden for, at feta ikke er nogen artsbetegnelse hos Grækenland, der imidlertid ikke har løftet bevisbyrden og derfor er i bevisnød.
Derudover har sagsøgerne gjort gældende, at betingelserne i artikel 2 og 4 i forordning (EØF) nr. 2081/92 ikke foreligger. Feta er ikke noget traditionelt geografisk navn. Betegnelsen feta er af italiensk oprindelse og betyder skive/stykke, og var allerede før udstedelse af forordning (EØF) nr. 2081/92 i anvendelse som lovlig artsbetegnelse i den interne fællesskabshandel mellem medlemsstaterne. Endelig strider registreringen af "feta" imod de fællesskabsretlige grundrettigheder om beskyttelse af ejendomsretten og retten til fri erhvervsudøvelse, og krænkelsen af ejendomsrettigheden er heller ikke begrundet i medfør af artikel 30 EF.
____________1 - (Kommissionens forordning (EF) nr. 1829/2002 af 14.10.2002 om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96, for så vidt angår betegnelsen "feta" (EFT L 277 af 15.10.2002, s. 10).2 - (Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14.7.1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208 af 24.07.1992, s. 1). 3 - (Domstolens dom af 16.3.1999 i de forenede sager C-289/96, C-293/96 og C-299/96, Sml. 1999, I, s. 1541.