PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

1. december 2010

Sag F­89/09

Spyridon Gagalis

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag — social sikring — arbejdsulykke — vedvarende, delvis invaliditet — afgørelse om afholdelse af udgifterne til kurophold med 75% — godtgørelse af udgifter til lægebehandling i henhold til vedtægtens artikel 72 og supplerende godtgørelse i henhold til vedtægtens artikel 73 — ikke dækning af opholdsudgifter — afslag på supplerende godtgørelse — fortolkning af vedtægtens artikel 73, stk. 3, og af artikel 9 i den fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Spyridon Gagalis har nedlagt påstand dels om annullation af den afgørelse, som direktøren for Rådets Generaldirektorat for »Personale og Administration« i egenskab af ansættelsesmyndighed traf den 9. december 2008, hvorved han fik afslag på godtgørelse med 75% af de udgifter, som han havde afholdt til et kurophold, i henhold til artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, samt om annullation af afgørelse af 15. juli 2009 om delvist afslag på hans klage, dels om, at Rådet tilpligtes at betale et supplerende beløb på 1 551,38 EUR med tillæg af morarenter.

Udfald: Rådet frifindes. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — social sikring — forsikring mod ulykker og erhvervssygdomme — godtgørelse af udgifter

(Tjenestemandsvedtægten, art. 72 og art. 73, stk. 3; ordningen om dækning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme, art. 9)

2.      Tjenestemænd — afgørelse, der indeholder et klagepunkt — begrundelsespligt — rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

1.      Hvad angår godtgørelse for udgifter til lægebehandling, der er afholdt som følge af en ulykke, og nærmere bestemt godtgørelse for udgifter, der er afholdt til kurophold, herunder udgifter til selve opholdet, fremgår det af ordlyden af i vedtægtens artikel 73, stk. 3, andet afsnit, og artikel 9 i ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd, at der er en sammenhæng mellem disse to bestemmelser og vedtægtens artikel 72. Det fremgår således af artikel 73, stk. 3, andet afsnit, at udgifter som følge af en ulykke kun godtgøres »i det omfang, de overskrider de ydelser, tjenestemanden modtager i henhold til bestemmelserne i artikel 72«, mens det fremgår af den nævnte ordnings artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, at udgifter, der er afholdt som følge af en ulykke, godtgøres »idet en del heraf dækkes under den sygeforsikringsordning, der er nævnt i vedtægtens artikel 72, på de deri fastsatte betingelser«.

Følgelig skal såvel vedtægtens artikel 73, stk. 3, som artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, i ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme fortolkes således, at disse bestemmelser indebærer, at der kun kan ydes en supplerende godtgørelse for de udgifter, der er afholdt til ydelser, der er omfattet af vedtægtens artikel 72, i det omfang de overskrider de ydelser, der dækkes af sygeforsikringsordningen. Ulykkesforsikringsordningen udgør et supplement og foreskriver således ikke, at der skal ydes godtgørelse for udgifter, der er afholdt til ydelser, som ikke er dækket af sygeforsikringen, og som derfor ikke er blevet godtgjort gennem sygeforsikringsordningen.

(jf. præmis 41 og 42)

2.      Det følger af vedtægtens artikel 25, stk. 2, at enhver afgørelse, der træffes i henhold til vedtægten om en bestemt person, og som indeholder et klagepunkt, skal begrundes. Pligten til at begrunde en bebyrdende afgørelse har til formål dels at give den berørte tjenestemand oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er korrekt, dels at muliggøre en retslig kontrol. En sådan forpligtelse har bl.a. til formål at gøre det muligt for den berørte at gøre sig bekendt med grundene til, at der er truffet en afgørelse vedrørende ham, for at han eventuelt kan udnytte de nødvendige retsmidler til at forsvare sine rettigheder og interesser.

En indledende utilstrækkelig begrundelse kan afhjælpes ved, at administrationen senest under retssagen afgiver supplerende oplysninger, når den berørte før sagens anlæggelse allerede rådede over oplysninger, der udgjorde begyndelsen af en begrundelse. En afgørelse er desuden tilstrækkeligt begrundet, når den akt, der er genstand for et søgsmål, er udstedt i en sammenhæng, som tjenestemanden har kendskab til, og som giver ham mulighed for at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der er truffet for hans vedkommende.

(jf. præmis 65 og 67)

Henvisning til:

Retten: 27. marts 2003, sag T­33/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 105, og II, s. 541, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis; 25. marts 2004, sag T­145/02, Petrich mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 101, og II, s. 447, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis; 15. september 2005, sag T­132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 253, og II, s. 1169, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis