Forenede sager T-426/10 – T-429/10 og T-438/12 – T-441/12

(offentliggørelse i uddrag)

Moreda-Riviere Trefilerías, SA m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – det europæiske marked for forspændingsstål – fastsættelse af priser, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF – økonomisk enhed – direkte deltagelse i overtrædelsen – moderselskabers afledte ansvar – virksomhedssuccession – kompleks overtrædelse – enkelt og vedvarende overtrædelse – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – forbuddet mod retsreglers tilbagevirkende kraft og det strafferetlige legalitetsprincip – formildende omstændigheder – betalingsevne – ret til forsvar – begrundelsespligt – anmodning om fornyet vurdering – ingen ændring af de faktiske omstændigheder – afvisningsskrivelse – afvisning«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 2. juni 2016

Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – afgørelse truffet af Kommissionens generaldirektør for konkurrence vedrørende en anmodning om fornyet vurdering af betalingsevnen for virksomheder pålagt en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne – indgivelse af denne anmodning efter Kommissionens afgørelse – ingen nye og væsentlige faktiske omstændigheder – afvisning

(Art. 263 TEUF; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

Hvad angår en anmodning fra virksomheder, der er blevet pålagt en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne, om at de indrømmes en nedsættelse af bødens størrelse grundet hensyntagen til deres betalingsevne som omhandlet i punkt 35 i retningslinjer for beregningen af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, gælder det, at selv om Kommissionen ikke har ret i, at kun en forværring af en virksomheds økonomiske situation kan begrunde, at den indgiver en ny anmodning om vurdering af dens betalingsevne, er virksomheden ikke desto mindre, når den eneste ændring sammenlignet med den faktiske situation, Kommissionen undersøgte på det tidspunkt, hvor den vurderede virksomhedens betalingsevne, består i en forbedring af dens økonomiske situation, ikke berettiget til at kræve af Kommissionen, at den på ny skal undersøge den stillingtagen, den tidligere har vedtaget. I en sådan situation er Kommissionens afvisning af denne anmodning om fornyet vurdering derfor ikke en anfægtelig retsakt.

Der må således – når der til forvaltningen indgives en anmodning om fornyet behandling af en tidligere truffet afgørelse – sondres mellem spørgsmålet om undersøgelsen af den faktiske og retlige situation, som den berørte part befinder sig i, og spørgsmålet om fornyet vurdering af den tidligere afgørelse. Det er kun, når forvaltningen efter afslutningen af undersøgelsen af den berørte parts situation fastslår en væsentlig faktisk eller retlig ændring i den berørte parts situation, at forvaltningen således er forpligtet til at tage sin afgørelse op til fornyet behandling. Derimod er forvaltningen ikke i fraværet af en væsentlig ændring af den faktiske eller retlige situation forpligtet til at tage sine afgørelser op til fornyet behandling, og den stillingtagen, hvorved forvaltningen afviser en anmodning om fornyet behandling, som er blevet indgivet under disse omstændigheder, har ikke karakter af en afgørelse, således at et søgsmål anlagt til prøvelse af en sådan stillingtagen skal afvises, fordi det er rettet mod en retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål. Imidlertid kan forvaltningens vurdering, hvorefter den berørte part ikke har fremlagt nye faktiske omstændigheder og ikke har godtgjort en væsentlig ændring af sin faktiske og retlige situation, indbringes for Unionens retsinstanser.

(jf. præmis 556 og 557)