Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 23. oktober 2003 i sag T-279/01, Giorgio Lebedef mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Tjenestemænd − bedømmelsesrapport − forsinket udarbejdelse − erstatningssøgsmål)

(Processprog: fransk)

I sag T-279/01, Giorgio Lebedef, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, med bopæl i Senningerberg (Luxembourg), ved avocats G. Bouneou og F. Frabetti, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: J. Currall), angående dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelser, hvorved sagsøgerens klager med krav om godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, han har lidt som følge af den forsinkede udarbejdelse af hans bedømmelsesrapporter for perioderne 1995/1997 og 1997/1999, delvist blev afvist, dels en påstand om godtgørelse for nævnte ikke-økonomiske skade, har Retten (en enkelt dommer: V. Tiili); justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 23. oktober 2003 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)    Kommissionen betaler sagsøgeren 619,73 EUR ud over de 1 500 EUR, ansættelsesmyndigheden allerede har ydet ham.

2)    I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 3 af 5.1.2002.