Language of document : ECLI:EU:T:2019:821


 


 



Rettens dom (Syvende Afdeling) af 28. november 2019 –
Pinto Teixeira mod EU-Udenrigstjenesten

Sag T-667/18

»Personalesag – tjenestemandens rettigheder og pligter – oplysning om, at det påtænkes at udøve erhvervsvirksomhed efter udtræden af tjenesten – vedtægtens artikel 16 – risiko for at være i modstrid med institutionens legitime interesser – frist til besvarelse af oplysningen – stiltiende accept – forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed efter udtræden af tjenesten – ikke-økonomisk tab«

1.      Tjenestemandssager – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – vurdering på tidspunktet for sagens anlæg – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 18)

2.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – oplysning om, at det påtænkes at udøve erhvervsvirksomhed efter udtræden af tjenesten – administrationens vedtagelse af en afgørelse – frist – overskridelse – følger – stiltiende accept – annullation af den vedtagne afgørelse efter fristens udløb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 16)

(jf. præmis 30-36)

3.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – udøvelse af erhvervsvirksomhed efter udtræden af tjenesten – grænser – forenelighed med institutionenslegitime interesser – administrationens skøn

(Tjenestemandsvedtægten, art. 16)

(jf. præmis 44, 45 og 49)

4.      Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tab – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – en af disse betingelser foreligger ikke – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 68)

5.      Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – årsagsforbindelse – bevisbyrde

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 72)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af EU-Udenrigstjenestens afgørelse af 21. februar 2018 om at forbyde sagsøgeren at udøve en ekstern virksomhed i henhold til artikel 16 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, dels om erstatning af det tab, som han angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) den 21. februar 2018 om at forbyde José Manuel Pinto Teixeira at udøve en ekstern virksomhed i henhold til artikel 16 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union annulleres.

2)

I øvrigt frifindes EU-Udenrigstjenesten.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.