Language of document :

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. oktober 2014 – Cristiano Blanco (sag C-344/13) og Pier Paolo Fabretti (sag C-367/13) mod Agenzia delle Entrate – Direzione Provinciale I di Roma – Ufficio Controlli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Roma – Italien)

(Forenede sager C-344/13 og C-367/13) 1

(Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – skattelovgivning – indtægter hidrørende fra gevinster ved hasardspil – beskatningsforskel mellem de gevinster, der er opnået i udlandet, og de gevinster, som hidrører fra nationale spillesteder)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Roma

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Cristiano Blanco (sag C-344/13) og Pier Paolo Fabretti (sag C-367/13)

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate – Direzione Provinciale I di Roma – Ufficio Controlli

Konklusion

Artikel 52 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger gevinster ved hasardspil opnået ved spillesteder beliggende i andre medlemsstater indkomstskat, og som fritager tilsvarende indtægter for denne skat, når de hidrører fra spillesteder beliggende på dens eget område.

____________

1 EUT C 260 af 7.9.2013.