Sag anlagt den 21. juli 2011 - Eurofer mod Kommissionen

(Sag T-381/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europäischer Wirtschaftsverband der Eisen- und Stahlindustrie (Eurofer) ASBL (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne S. Altenschmidt og C. Dittrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (K[2011] 2772, EUT L 130, s. 1 f.) annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens afgørelse af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF ². Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at afgørelsen annulleres i sin helhed.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort fem anbringender gældende.

1.    Første anbringende: den for varmt metal fastsatte produktbenchmark er i strid med artikel 10a i direktiv 2003/87/EF 

Sagsøgeren har påberåbt sig, at de i bilag I til den anfægtede afgørelse indeholdte bestemmelser vedrørende produktbenchmark er retsstridige.

Sagsøgeren har gjort gældende, at fastlæggelsen af produktbenchmark for varmt metal er i strid med artikel 10a i direktiv 2003/87, idet Kommissionen ikke har taget hensyn til det fuldstændige kulstofindhold i de spildgasser, der fremkommer ved jern- og stålfremstilling, og til disses anvendelse til elproduktion, men derimod har foretaget et fradrag på ca. 25%. Det fremgår af såvel ordlyden af artikel 10a, stk. 1, tredje afsnit, andet punktum, som af direktivets opbygning og formål samt en historisk fortolkning heraf, at Kommissionen ikke er berettiget til at foretage sådanne fradrag.

2.    Andet anbringende: Tilsidesættelse af begrundelseskravet i artikel 296, stk. 2, TEUF

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke har begrundet sin afgørelse tilstrækkeligt. Begrundelsen for fastlæggelsen af benchmark er mangelfuld. De af Kommissionen anførte betænkeligheder med hensyn til eventuelle konkurrencefordrejninger er ligeledes ikke behørigt begrundede. Dette er en tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF.

3.    Tredje anbringende: Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

Den anfægtede afgørelse tilsidesætter endvidere proportionalitetsprincippet med hensyn til fastlæggelsen af benchmark for varmt metal.

4.    Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af princippet om ligebehandling

Sagsøgeren har gør dernæst gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter princippet om ligebehandling.

5.    Femte anbringende: Nødvendigheden af at annullere afgørelsen i dens helhed

Det er sagsøgerens opfattelse, at det bør fastslås, at afgørelsen i sin helhed er uden virkning, idet en annullation, der er begrænset til benchmarket for varmt metal, som følge af den anfægtede afgørelses artikel 10, stk. 2, litra b), sammenholdt med afgørelsens artikel 3, litra c), vil medføre, at der automatisk anvendes en fall-back-metode. Denne metode ville medføre et endnu dårligere resultat for sagsøgeren, end hvis Kommissionens urigtige benchmarkværdier for varmt metal fandt anvendelse.

____________

¹ - EUT L 130, s. 1.

² - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s.32).