Sag anlagt den 15. februar 2013 - Det Forenede Kongerige mod ECB
(Sag T-93/13)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved K. Beal, QC, og E. Jenkinson, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank
Sagsøgerens påstande
Delvis annullation af Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 11. december 2012 om ændring af afgørelse ECB/2007/7 om de nærmere vilkår for TARGET2-ECB (afgørelse ECB/2012/31) (EUT 2013 L 13, s. 8).
Delvis annullation af Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (retningslinje ECB/2012/27) (EUT 2013 L 30, s. 1).
Sagsøgte tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med den foreliggende sag.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende.
Med første anbringende gøres gældende, at Den Europæiske Centralbank (herefter "ECB") ikke havde kompetence til at offentliggøre de anfægtede retsakter, enten slet ikke eller, subsidiært, ikke uden at der først var vedtaget et retsinstrument såsom en forordning, enten af Rådet eller af ECB selv.
Med det andet anbringende gøres gældende, at de anfægtede retsakter enten de jure eller de facto pålægger et etableringskrav for centrale clearingmodparter (herefter "CCP'er"), der ønsker at foretage clearings- eller afviklingstransaktioner i euro, og hvis daglige handler overstiger en vis volumen. Endvidere eller subsidiært begrænser eller hindrer de arten og/eller omfanget af tjenesteydelser eller kapital, der kan leveres til CCP'er, der er placeret i medlemsstater uden for euroområdet. De anfægtede retsakter tilsidesætter alle eller visse af artiklerne 48, 56 og/eller 63 TEUF, idet:
- CCP'er, der er etableret i medlemsstater uden for euroområdet, såsom Det Forenede Kongerige, vil blive forpligtet til at flytte deres administrations- og kontrolcentre til medlemsstater, der indgår i eurosystemet. De vil endvidere skulle etableres som nye juridiske personer, der anerkendes i en anden medlemsstats nationale ret.
- Hvis disse CCP'er ikke flytter som krævet, vil de blive udelukket fra adgang til de finansielle markeder i medlemsstaterne inden for eurosystemet, enten på samme vilkår som de CCP'er, der er etableret i disse medlemsstater, eller fuldstændigt.
- Sådanne ikke-hjemmehørende CCP'er vil ikke være berettiget til at anvende de faciliteter, der tilbydes af ECB eller af de nationale centralbanker (herefter "NCB'er") i eurosystemet, enten på samme vilkår eller slet ikke.
- Disse CCP'ers mulighed for at tilbyde clearings- eller afviklingstjenesteydelser i euro til kunder i EU vil følgelig begrænses eller endog helt udelukkes.
Med tredje anbringende gøres gældende, at de anfægtede retsakter tilsidesætter artikel 101 og/eller 102 TEUF, sammenholdt med artikel 106 TEUF og artikel 13 TEU, idet
- De rent faktisk stiller krav om, at alle clearingtransaktioner i euro over et vist niveau skal udføres af CCP'er, der er etableret i en medlemsstat inden for euro-området.
- De rent faktisk bestemmer, at ECB og/eller NCB'er i euroområdet ikke skal give eurovalutareserver til CCP'er, der er etableret i medlemsstater uden for euro-området, hvis de ligger over de grænser, der er fastsat i afgørelsen.
Med fjerde anbringende gøres gældende, at kravet til CCP'ere, der er etableret i medlemsstater uden for euroområdet om at stifte en anden form for juridisk person og etablere et nyt hjemsted udgør en direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet. Det krænker endvidere det generelle EU-princip om ligebehandling, henset til, at CCP'er, der er etableret i forskellige medlemsstater, underlægges forskellig behandling uden en objektiv begrundelse herfor.
Med femte anbringende gøres gældende, at de anfægtede retsakter tilsidesætter de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT 2012 L 201, s. 1).
Med sjette anbringende gøres gældende, at de anfægtede retsakter tilsidesætter alle eller visse af artiklerne II, XI, XVI og XVII i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS).
Med syvende anbringende gør Det Forenede Kongerige gældende, uden at påtage sig bevisbyrden for at godtgøre, at sådanne begrænsninger ikke kan begrundes under henvisning til den offentlige interesse (idet det påhviler ECB, såfremt den måtte ønske det, at føre bevis for en fravigelse), at enhver begrundelse med hensyn til den offentlige interesse, der fremføres af ECB, ikke vil opfylde proportionalitetskravet, henset til, at der findes mindre indgribende foranstaltninger til sikring af kontrollen over finansielle institutioner, som er hjemmehørende i EU, men uden for euroområdet.
____________