RETTENS DOM (Anden Afdeling)
8. september 2021 (*)
»Beskyttelse af forbrugeres og arbejdstageres sundhed og sikkerhed – direktiv 2006/42/EF – sikkerhedsklausul – national foranstaltning vedrørende tilbagetrækning fra markedet og forbud mod markedsføring af en keglerejsningsmaskine og et supplerende sæt – væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav – Kommissionens afgørelse, der erklærer foranstaltningen berettiget – ligebehandling«
I sag T-152/19,
Brunswick Bowling Products LLC, tidligere Brunswick Bowling & Billiards Corporation, Muskegon, Michigan (De Forenede Stater), ved advokaterne R. Martens og V. Ostrovskis,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved M. Huttunen og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
støttet af
Kongeriget Sverige ved H. Eklinder, R. Eriksson, C. Meyer-Seitz, A. Runeskjöld, M. Salborn Hodgson, H. Shev, J. Lundberg og O. Simonsson, som befuldmægtigede,
intervenient
angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1960 af 10. december 2018 om en beskyttelsesforanstaltning truffet af Sverige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF for at forbyde markedsføring af en type keglerejsningsmaskine og et supplerende sæt til anvendelse sammen med denne type keglerejsningsmaskine, der fremstilles af Brunswick Bowling & Billiards, og for at trække allerede markedsførte maskiner tilbage (EUT 2018, L 315, s. 29),
har
RETTEN (Anden Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, V. Tomljenović, og dommerne F. Schalin og P. Škvařilová-Pelzl (refererende dommer),
justitssekretær: kontorchef C. Kristensen,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 6. oktober 2020,
på grundlag af kendelsen om genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del af 11. marts 2021 og under hensyntagen til parternes besvarelse af Rettens spørgsmål,
afsagt følgende
Dom (1)
[udelades]
Retsforhandlinger og parternes påstande
12 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 8. marts 2019 har sagsøgeren anlagt nærværende søgsmål.
13 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 20. juni 2019 har Kongeriget Sverige anmodet om at måtte intervenere i sagen til støtte for Kommissionens påstande. Den 9. og den 17. juli 2019 har Kommissionen og sagsøgeren erklæret sig indforstået med denne interventionsanmodning. Ved afgørelse af 25. juli 2019 har formanden for Rettens Første Afdeling taget Kongeriget Sveriges anmodning om intervention til følge.
14 Den 24. juni 2019 har Kommissionen indleveret svarskrift til Rettens Justitskontor.
15 Replikken og duplikken blev indleveret til Rettens Justitskontor henholdsvis den 21. august og den 22. oktober 2019.
16 Den 9. oktober 2019 har Kongeriget Sverige indleveret interventionsindlæg til Rettens Justitskontor.
17 Kommissionen og sagsøgeren har henholdsvis den 5. november og den 7. november 2019 indleveret deres bemærkninger til Kongeriget Sveriges interventionsindlæg til Rettens Justitskontor.
18 Ved afgørelse truffet af Rettens præsident den 16. oktober 2019 blev sagen tildelt en ny refererende dommer i Anden Afdeling.
19 I henhold til artikel 106, stk. 2, i Rettens procesreglement har sagsøgeren den 3. december 2019 fremsat en begrundet anmodning om afholdelse af et retsmøde.
20 Ved afgørelse af 16. juli 2020 har Retten vedtaget en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold procesreglementets artikel 88-90. Kommissionen har fremsat sine bemærkninger hertil inden for den fastsatte frist. De øvrige parter har ikke efterkommet opfordringen til at fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens svar.
21 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den 6. oktober 2020.
22 Ved kendelse af 11. marts 2021 har Retten besluttet at genåbne den mundtlige forhandling og ved afgørelse af samme dato vedtaget en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse på grundlag af procesreglementets artikel 88-90, hvorved den opfordrede sagsøgeren til at præcisere selskabets retlige forbindelse med Brunswick Bowling & Billiards, som i første betragtning til den anfægtede afgørelse er benævnt som fabrikanten af de omtvistede produkter.
23 I sit svar af 26. marts 2021 har sagsøgeren oplyst, at den anfægtede afgørelse var rettet til sagsøgeren, under sagsøgerens tidligere selskabsnavn, og fremlagde beviser, der godtgjorde dette. Ved skrivelse af 16. april 2021 har Kommissionen oplyst, at den ikke har nogen bemærkninger til sagsøgerens svar. Kongeriget Sverige har ikke indleveret bemærkninger inden for den fastsatte frist.
24 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
25 Kommissionen, støttet af Kongeriget Sverige, har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
[udelades]
Realiteten
Om det første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af procedurereglerne i artikel 11 i direktiv 2006/42 og artikel 18, stk. 5, i forordning nr. 765/2008 samt af proportionalitetsprincippet i nævnte forordnings artikel 18, stk. 4
[udelades]
– Om det første led vedrørende en tilsidesættelse af procedurereglerne i artikel 11 i direktiv 2006/42 og artikel 18, stk. 5, i forordning nr. 765/2008
[udelades]
42 Direktiv 2006/42 indfører dermed et system for tilsyn med og regulering af det indre marked, hvor det i første omgang er de kompetente nationale myndigheder, som det tilkommer at bedømme, om en maskine frembyder en risiko for personers sundhed eller sikkerhed, og i bekræftende fald at træffe de foranstaltninger om tilbagetrækning eller forbud, der er påkrævet. Den sikkerhedsklausul, som er fastsat med henblik herpå i artikel 11 i direktiv 2006/42, skal selv ses i lyset af artikel 114, stk. 10, TEUF, der gør det muligt for medlemsstaterne at træffe sådanne foranstaltninger med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel 36 TEUF, hvilke bl.a. omfatter beskyttelse af menneskers sundhed og liv. Af retspraksis fremgår det, at en sådan øvelse for de kompetente nationale myndigheder kan indebære komplekse vurderinger af teknisk eller videnskabelig karakter. Kommissionen skal vurdere, om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet i henhold til direktiv 2006/42, er retligt og faktisk berettigede (jf. dom af 3.5.2018, Grizzly Tools mod Kommissionen, T-168/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:246, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis).
43 Retten har i denne forbindelse for det første allerede fastslået, at der bør indrømmes Kommissionen et vidt skøn med henblik på en effektiv opfyldelse af det formål, den skal opfylde, og under hensyn til de komplicerede tekniske vurderinger, den skal foretage. For det andet skal domstolsprøvelsen af, om de retlige hensyn, der har ført Kommissionen til at konkludere, at de pågældende nationale foranstaltninger er berettigede, være fuldstændig, når der er tale om et retligt spørgsmål (jf. i denne retning dom af 15.7.2015, CSF mod Kommissionen, T-337/13, EU:T:2015:502, præmis 48 og 80 og den deri nævnte retspraksis).
[udelades]
54 I henhold til retspraksis indebærer den anfægtede afgørelse dermed, at hver medlemsstat, bortset fra Kongeriget Sverige, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for markedsføring eller bevarelse af de omtvistede produkter på deres markeder og herved sikre en korrekt og ensartet anvendelse af direktiv 2006/42, i lyset af de foranstaltninger, der er blevet truffet af de svenske myndigheder, efter at Kommissionen havde erklæret dem for begrundede. Den anfægtede afgørelse har derfor den umiddelbare konsekvens, at der iværksættes nationale procedurer, som rejser tvivl om den ret, som sagsøgeren indtil da havde i hele Unionen til at markedsføre en maskine, der selv var omfattet af den i direktivets artikel 7 fastsatte formodning om overensstemmelse, for så vidt som maskinen var forsynet med EF-mærkning og ledsaget af EF-overensstemmelseserklæringen (jf. i denne retning dom af 15.7.2015, CSF mod Kommissionen, T‑337/13, EU:T:2015:502, præmis 28).
[udelades]
– Om det andet led vedrørende en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet
[udelades]
65 Hvad for det første angår sagsøgerens argumenter om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som Kommissionen ikke tog hensyn til sagsøgerens moderniseringsplan, der i 2016 blev præsenteret i bowlinghallen i Gustavsberg, og de positive bemærkninger i den uafhængige undersøgelse, der blev foretaget i denne henseende, skal det i lighed med Kommissionen fremhæves, at den anfægtede afgørelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de beskyttelsesforanstaltninger, som Arbetsmiljöverket (det svenske arbejdstilsyn) traf i 2013, er berettigede eller ej.
66 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at artikel 95, stk. 10, EF, der er retsgrundlaget for direktiv 2006/42, bestemmer, at de på dette grundlag vedtagne harmoniseringsforanstaltninger i de relevante tilfælde indeholder en sikkerhedsklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel 36 TEUF, at træffe »foreløbige foranstaltninger, der er undergivet en EU-kontrolprocedure«. Heraf følger efter fast retspraksis, at selv om det faktisk er medlemsstaterne, som det påhviler at gennemføre direktiv 2006/42 korrekt, navnlig i betragtning af proportionalitetsprincippet, og sørge for, at de maskiner, der er blevet markedsført eller leveret til brug på deres område, opfylder disse bestemmelser, i givet fald ved at træffe foranstaltninger som dem, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 11, tilkommer det ikke desto mindre Kommissionen at kontrollere, om disse foranstaltninger er berettigede, ved navnlig at sikre sig, at de retlige og faktiske hensyn, der ligger til grund for vedtagelsen heraf, er velbegrundede, og navnlig forholdsmæssigheden af de trufne foranstaltninger. Udfaldet af denne kontrol er afgørende for den endelige opretholdelse af den pågældende nationale foranstaltning, for så vidt som medlemsstaten kun kan opretholde denne, såfremt Kommissionen erklærer den berettiget, og i modsat fald skal bringe den til ophør (jf. i denne retning dom af 3.5.2018, Grizzly Tools mod Kommissionen, T-168/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:246, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).
67 Det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 66 ovenfor, at Kommissionen ved den kontrol, som den udfører, udelukkende er beføjet til at efterprøve, om nationale beskyttelsesforanstaltninger såsom dem, Kongeriget Sverige har vedtaget og meddelt i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/42, er berettigede eller ej, og følgelig om de nævnte foranstaltninger efter denne kontrol kan opretholdes endeligt.
68 For så vidt som det påhviler Kommissionen at kontrollere, om de pågældende beskyttelsesforanstaltninger er berettigede, ved navnlig at sikre sig, at de retlige og faktiske hensyn, der ligger til grund for vedtagelsen heraf, er velbegrundede, jf. nævnte retspraksis, må det endvidere fastslås, at Kommissionens kontrol kun kan støttes på omstændigheder, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af Arbetsmiljöverkets afgørelse, og ikke på efterfølgende omstændigheder.
69 De omstændigheder, der er indtruffet efter Arbetsmiljöverkets afgørelse og påberåbt af sagsøgeren, såsom forbedringerne af de omtvistede produkter i bowlinghallen i Gustavsberg i 2016, er af de ovenfor i præmis 66-68 anførte grunde ikke relevante med henblik på vurderingen af, om den anfægtede afgørelse er velbegrundet. Det skal ligeledes fastslås, at sagsøgerens argumenter om de »positive bemærkninger« til de omtvistede produkter i den uafhængige undersøgelse vedrører forbedringer af de omtvistede produkter, som er foretaget efter vedtagelsen af Arbetsmiljöverkets afgørelse. De er derfor heller ikke relevante.
70 For det andet fremgår det af sagsøgerens argumentation, at denne kritiserer Kommissionen for dels ikke at have undersøgt, om det konstaterede svigt var så betydeligt, at beskyttelsesforanstaltningerne var berettigede, dels at have bekræftet beskyttelsesforanstaltninger, der gik ud over, hvad der var nødvendigt for at sikre personers sikkerhed og sundhed.
71 Den skal i denne forbindelse for det første bemærkes, at det fremgår af artikel 11, stk. 1, i direktiv 2006/42, at hvis maskiner, der er omfattet af denne artikel, som de i nærværende sag omhandlede, ikke overholder de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav og frembyder fare for personers sikkerhed og sundhed, træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at trække maskinerne tilbage fra markedet, forbyde markedsføring og/eller levering til brug af sådant maskineri eller indskrænke deres frie bevægelighed. Følgelig berettiger en konstatering af, at maskiner ikke overholder de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav og frembyder fare for personers sikkerhed og sundhed, at de kompetente myndigheder træffer beslutning om at trække maskinerne tilbage fra markedet og om forbud mod markedsføring.
72 Det skal endvidere fremhæves, at det følger af fast retspraksis, at formålet om beskyttelse af personers liv og sundhed står øverst blandt de goder og interesser, som er beskyttet ved artikel 36 TEUF (jf. i denne retning dom af 23.12.2015, Scotch Whisky Association m.fl., C-333/14, EU:C:2015:845, præmis 35), i medfør af hvilken medlemsstaterne kan vedtage de i direktiv 2006/42 foreskrevne beskyttelsesforanstaltninger, således som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 42 ovenfor.
73 I den foreliggende sag fremgår det af samtlige de tilsidesættelser af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som Kommissionen lagde til grund i 9.-13. betragtning til den anfægtede afgørelse, at de udgør en sikkerheds- og sundhedsrisiko for personer, bl.a. fraværet af et overblik over det farlige område, risikoen for skade, risikoen for at falde ned i maskinen, risikoen i forbindelse med bevægelige dele og risikoen for en forkert brug. Det var således med rette, at Kommissionen i 14. betragtning til den anfægtede afgørelse fastslog, at de konstaterede mangler risikerede at bringe personers sundhed og sikkerhed i fare.
74 I og med, at de omhandlede maskiner ikke er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav og udgør en sikkerheds- og sundhedsrisiko for personer, må det fastslås, at Kommissionen i henhold til artikel 11 i direktiv 2006/42 og uden at tilsidesætte proportionalitetsprincippet var berettiget til at konkludere, at de af Arbetsmiljöverket trufne beskyttelsesforanstaltninger – dvs. forbuddet mod markedsføring af de omtvistede produkter og deres tilbagetrækning fra markedet – i sig selv var berettigede.
75 Hvad for det andet angår denne tilbagetrækning skal det tilføjes, at der i anden betragtning til den anfægtede afgørelse blev anført flere alternativer til tilbagetrækningen, nemlig muligheden for enten at afhjælpe manglerne ved operatørens arbejdsmiljø, at tage de omtvistede produkter retur og erstatte dem med andre teknisk fejlfrie produkter af samme eller tilsvarende art eller at tage de omtvistede produkter retur og yde ejeren kompensation herfor.
76 Det skal bemærkes, at Kommissionen i femte betragtning til den anfægtede afgørelse anførte følgende:
»Med hensyn til de vedtagne foranstaltninger forklarede de svenske myndigheder, at de overholdt proportionalitetsprincippet i artikel 18 i [forordning nr. 765/2008]. Ud fra dette princip, og i betragtning af risicienes alvor og omkostningerne ved tilbagetrækningen, var nogle af de tiltag, der var nødvendige for at afhjælpe fejlene ved de nye [omtvistede produkter], ikke nødvendige i tilfælde af tilbagetrækning af de eksisterende [omtvistede produkter]. Nemlig dem vedrørende monteringen af tre særskilte lys, der angiver forskellig driftstilstand, udvidelse af adgangsstederne på maskinerne, der også anvendes som arbejdsplatforme, og overblikket over det farlige område.«
77 Det må fastslås, at eftersom Kommissionen ikke rejste tvivl om de forklaringer fra Kongeriget Sverige, der er nævnt i præmis 76 ovenfor, bekræftede den konstateringen om, at Arbetsmiljöverkets fremgangsmåde var forholdsmæssig.
78 Det fremgår således af den anfægtede afgørelse, at der i lyset af proportionalitetsprincippet blev foretaget en afvejning af risicienes alvor og af omkostningerne ved tilbagetrækningen. I denne forbindelse blev der foretaget en sondring mellem produkter, der skulle sælges senere, og de omtvistede produkter, der allerede befandt sig på markedet, i henhold til en reduceret fortegnelser over fejl, der bevirkede, at de omtvistede produkter blev trukket tilbage. Desuden bidrager de tre alternative løsninger til tilbagetrækningen af de omtvistede produkter, som der er redegjort for i præmis 75 ovenfor, til, at det må fastslås, at Arbetsmiljöverket og dermed også Kommissionen har overholdt proportionalitetsprincippet.
79 For det tredje kan sagsøgerens argumenter om en uforholdsmæssig økonomisk byrde som følge af beskyttelsesforanstaltningerne i betragtning af det ovenfor anførte ikke tiltrædes. For det første begrunder de ovenfor i præmis 73 anførte risici, som sagsøgerens maskiner udsætter personers sundhed og sikkerhed for, nødvendigheden af at forbyde markedsføringen de omtvistede produkter og deres tilbagetrækning fra markedet til trods for de omkostninger, dette måtte medføre for sagsøgeren. For det andet viser sondringen mellem de beskyttelsesforanstaltninger, som var rettet mod de eksisterende omtvistede produkter og nye produkter og de tre alternative løsninger med hensyn til en tilbagetrækning af de omtvistede produkter og den omstændighed, hvad angår den første af disse alternative løsninger, at antallet af fejl, der skulle oprettes for at holde de nævnte produkter på markedet, i denne henseende var begrænset, og at Arbetsmiljöverkets og Kommissionens fremgangsmåde var forholdsmæssig i forhold til den økonomiske byrde, som beskyttelsesforanstaltningerne ville kunne medføre for sagsøgeren.
80 For det fjerde skal det fastslås, at henset til såvel de præcise henvisninger til Kongeriget Sveriges begrundelser som Kommissionens grundige analyse af risiciene ved anvendelsen af de omtvistede produkter, er sagsøgerens argumenter om, at den anfægtede afgørelse ikke indeholder en tilstrækkelig begrundelse for så vidt angår spørgsmålet om beskyttelsesforanstaltningernes forholdsmæssighed, ugrundede.
81 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det fastslås, at Kommissionen ikke tilsidesatte proportionalitetsprincippet ved at fastslå, at de omhandlede beskyttelsesforanstaltninger er berettigede.
82 Hvad for det femte angår sagsøgerens argumenter om, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, eftersom de øvrige medlemsstater som følge af den anfægtede afgørelse er forpligtede til at træffe foranstaltninger, skal det indledningsvis fremhæves, at det følger af retspraksis, at adressaterne for den afgørelse, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 11 i direktiv 2006/42, er alle EU-medlemsstater i overensstemmelse med de forpligtelser til meddelelse og underretning, som Kommissionen er pålagt i henhold til artikel 11, stk. 3 og 6, i direktiv 2006/42. Afgørelsen er derfor i overensstemmelse med artikel 288 TEUF bindende for hver enkelt af dem i alle enkeltheder (jf. i denne retning dom af 15.7.2015, CSF mod Kommissionen, T-337/13, EU:T:2015:502, præmis 24).
83 De af sagsøgeren påberåbte følger er dermed en naturlig konsekvens af Kommissionens undersøgelse af, om beskyttelsesforanstaltningerne er berettigede i henhold til artikel 11 i direktiv 2006/42. Som anført ovenfor i præmis 54 fremgår det af samtlige bestemmelser i direktiv 2006/42 som fortolket i retspraksis, at den anfægtede afgørelse indebærer, at medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger med hensyn til markedsføringen af de omtvistede produkter eller de omtvistede produkters forbliven på medlemsstaternes markeder. Der er nemlig tale om et væsentligt led i sikkerhedsklausulsproceduren i artikel 11 i direktiv 2006/42, der har til formål at sikre en ensartet anvendelse.
84 Det fremgår endvidere af bestemmelserne i artikel 11 i direktiv 2006/42, at Kommissionen var forpligtet til at handle efter Arbetsmiljöverkets underretning om de beskyttelsesforanstaltninger, der var truffet vedrørende de omtvistede produkter, og til at træffe afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger var berettigede. Sagsøgerens argumenter i denne henseende kan derfor ikke tiltrædes.
85 Det skal endvidere bemærkes, at konklusionerne ovenfor i præmis 82-84 ikke kan afvises med henvisning til indholdet af artikel 9 i direktiv 2006/42, som sagsøgeren har henvist til under retsmødet til støtte for sit argument om, at Kommissionen er overladt en skønsmargen hvad angår følgerne af den anfægtede afgørelse i medlemsstaterne.
86 Artikel 9 i direktiv 2006/42, hvorved der er indført »[s]ærlige foranstaltninger for potentielt farlige maskiner«, fastsætter nemlig bl.a., at såfremt Kommissionen efter proceduren i direktivets artikel 11 finder, at en foranstaltning, som en medlemsstat har truffet, er berettiget, kan den træffe foranstaltninger, hvorefter medlemsstaterne anmodes om at forbyde eller begrænse markedsføringen af maskiner med tekniske karakteristika, der udgør samme risiko som dem, der er omhandlet i de nationale foranstaltninger, eller at underkaste sådanne maskiner særlige betingelser. Det bliver desuden præciseret i 13. betragtning til direktivet, at sådanne foranstaltninger, der er vedtaget på EU-plan, ikke er umiddelbart bindende for erhvervsdrivende, og at de skal gennemføres af medlemsstaterne (dom af 15.7.2015, CSF mod Kommissionen, T-337/13, EU:T:2015:502, præmis 33).
87 I denne henseende skal det ifølge retspraksis konstateres, at selv om medlemsstaterne skal sikre en korrekt og ensartet anvendelse af direktiv 2006/42 ved at drage konsekvenserne af en national beskyttelsesforanstaltning, der er truffet med hensyn til en bestemt maskine, og som Kommissionen har erklæret berettiget, uden at råde over noget skøn for så vidt angår det resultat, der skal nås, er det klart, at de ikke af egen drift og uden for de i direktivets artikel 11, stk. 1, fastsatte proceduremæssige og materielle rammer kan udvide denne foranstaltnings anvendelsesområde til andre maskiner med den begrundelse, at disse maskiner frembyder den samme risiko, uden at tilsidesætte det i direktivets artikel 6, stk. 1, fastsatte princip om fri bevægelighed og den i direktivets artikel 7 fastsatte formodning om overensstemmelse. Dette er grunden til, at EU-lovgiver har gjort denne udvidelse betinget af gennemførelsen af en særlig procedure som den i artikel 9 i direktiv 2006/42 omhandlede, der bl.a. indebærer dels, at Kommissionen træffer en udtrykkelig afgørelse herom, dels at der træffes nationale foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse. Derimod er sådanne retsakter for så vidt angår det omhandlede direktivs artikel 11 hverken påkrævede eller nødvendige, henset til denne bestemmelses rækkevidde (jf. dom af 15.7.2015, CSF mod Kommissionen, T‑337/13, EU:T:2015:502, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).
88 Det må således i lyset af den retspraksis, der er henvist til i præmis 86 og 87 ovenfor, fastslås, at bestemmelserne i artikel 9 i direktiv 2006/42 ikke finder anvendelse under de i den foreliggende sag omhandlede omstændigheder, der alene vedrører undersøgelsen af den omhandlede beskyttelsesforanstaltning.
89 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første anbringendes andet led vedrørende en tilsidesættelse proportionalitetsprincippet, og dermed det første anbringende i sin helhed, forkastes som ugrundet.
[udelades]
Om det tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af procedurereglerne i bilag I til direktiv 2006/42
[udelades]
108 Indledningsvis bemærkes, at artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/42 navnlig bestemmer, at medlemsstaterne skal gå ud fra, at maskiner, der er forsynet med CE-mærkning, og som ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring, opfylder bestemmelserne i dette direktiv, og at en maskine fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er omfattet af den pågældende standard. Med andre ord gør overholdelsen af en harmoniseret standard det muligt at formode, at en maskine er i overensstemmelse med de respektive væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. På samme måde er en harmoniseret standard i henhold til artikel 2, litra l), i direktiv 2006/42 en teknisk specifikation vedtaget af en standardiseringsorganisation inden for rammerne af et mandat fra Kommissionen uden bindende virkning. Det fremgår af disse bestemmelser, at de tekniske løsninger, der foreslås gennem en harmoniseret standard, ikke er bindende, men indebærer, at det omhandlede produkt formodes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2006/42.
109 Samtidig med, at fabrikanten eller dennes repræsentant frit kan vælge metoderne til vurdering af, om deres produkter er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, skal de imidlertid ikke alene sikre denne overensstemmelse, men også i det tekniske dossier påvise, at kravene er opfyldt som omhandlet i bilag VII til direktiv 2006/42. En beslutning om ikke at anvende de harmoniserede standarder bevirker, at den ovenfor nævnte formodning om overensstemmelse heller ikke finder anvendelse, og at produkternes overensstemmelse derfor skal påvises på en anden måde.
110 Det skal præciseres, at det tredje anbringende i lyset af sagsøgerens argumenter vedrører tiende betragtning til den anfægtede afgørelse, hvori Kommissionen bekræftede, at de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.1.6, 1.6.1 og 1.6.2 i bilag I til direktiv 2006/42, hvorefter maskinen skal være udformet og konstrueret på en måde, der letter operatørens arbejde, således at han kan udføre det på tryg og sikker vis, uden for farlige områder, ikke var blevet iagttaget for så vidt angår de omtvistede maskiner. Kommissionen fandt nærmere bestemt på grundlag af Arbetsmiljöverkets afgørelse, at der var en risiko for skade i forbindelse med adgangen til de omtvistede maskiner, som skyldes den smalle gangbro på 190 mm mellem maskinerne eller den bratte nedgang på 1 000 mm ved maskinens forkant.
111 Det bemærkes, at hvad angår gangbroens bredde på 190 mm vedrører sagsøgerens argumenter bl.a. Kommissionens konklusioner, eller endog direkte Arbetsmiljöverkets konklusioner. For det første har sagsøgeren i det væsentlige foreholdt Kommissionen og Arbetsmiljöverket, at de ikke har taget hensyn til princippet om det tekniske stade, eftersom der ikke blev henvist til dette princip i deres respektive afgørelser. For det andet svarede den omhandlede tekniske løsning ifølge sagsøgeren til det tekniske stade på tidspunktet for inspektionen, hvorimod kravet i den harmoniserede standard EN ISO 14122-2 :2001 gik videre end det tekniske stade.
112 Det skal først og fremmest bemærkes, at det er ubestridt, at sagsøgeren i EF-overensstemmelseserklæringen navnlig påberåbte sig den harmoniserede standard EN ISO 14122-2:2001. Sagsøgeren har med andre ord selv valgt at anvende denne harmoniserede standard med henblik på at påvise, at de omtvistede produkter er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.1.6, 1.6.1 og 1.6.2 i bilag I til direktiv 2006/42.
113 Endvidere er der ved den harmoniserede standard EN ISO 14122-2:2001 fastsat sikkerhedstekniske krav til de permanente adgangssteder på maskinerne og specifikt til arbejdsplatforme og gangbroer. Det er ubestridt, at selv om den omhandlede standard fastsætter en bredde på 500 mm, havde de gangbroer, der blev installeret på de omtvistede maskiner, en bredde på 190 mm. Det skal således i lighed med Kommissionen konstateres, at selv om sagsøgeren valgte at anvende den harmoniserede standard EN ISO 14122-2:2001, undlod sagsøgeren at iagttage den.
114 Hvad endelig angår de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav fremgår det af 14. betragtning til direktiv 2006/42, at de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav skal håndhæves under hensyntagen til de gældende standarder på fremstillingstidspunktet samt til tekniske og økonomiske krav. I bilag I til dette direktiv foreskrives i punkt 3 i bilagets første afsnit med overskriften »Generelle principper« desuden, at selv om de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i dette bilag er bindende, kan det ikke udelukkes, at det under hensyn til det tekniske stade dog er muligt, at de deri fastsatte mål ikke kan nås. Det præciseres, at hvis dette er tilfældet, skal maskinen konstrueres og fremstilles med henblik på i videst muligt omfang at opfylde disse mål.
115 For det første har sagsøgeren i den foreliggende sag gjort gældende, at Kommissionen og Arbetsmiljöverket har tilsidesat procedurereglerne i bilag I til direktiv 2006/42, eftersom der hverken i den anfægtede afgørelse eller i Arbetsmiljöverkets afgørelse er henvist til princippet om det tekniske stade. Det skal fremhæves, at sagsøgeren på ingen måde har præciseret, hvilke procedureregler der er blevet tilsidesat, men har henvist til bestemmelser, der fastsætter, at princippet om det tekniske stade skal iagttages ved anvendelsen af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. Det må imidlertid fastslås, at selv om det fremgår af 14. betragtning til direktiv 2006/42 og punkt 3 i første afsnit i bilag I til direktivet, hvortil der henvises i ovenstående præmis, at der skal tages hensyn til de gældende standarder og det tekniske stade i forbindelse med anvendelsen af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, fastsætter direktivet ikke nogen procedureregel, hvorefter den kompetente nationale myndigheds afgørelse eller en afgørelse truffet af Kommissionen inden for rammerne af sikkerhedsklausulproceduren skal indeholde en analyse af anvendelsen af princippet om det tekniske stade. Desuden indebærer den omstændighed, at der ikke er foretaget en analyse af anvendelsen af princippet om det tekniske stade i den anfægtede afgørelse eller i Arbetsmiljöverkets afgørelse, ikke i sig selv en tilsidesættelse af dette princip. Af disse grunde kan sagsøgerens argumenter om den manglende henvisning til dette princip i de omhandlede afgørelser ikke tiltrædes.
116 For det andet er det vigtigt at fremhæve, at ifølge artikel 11, stk. 2, litra b), i direktiv 2006/42 udgør en fejlagtig anvendelse af de harmoniserede standarder en af grundene til en maskines manglende overensstemmelse, som en medlemsstat skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om som led i den beskyttelsesforanstaltning, den har besluttet at træffe. Selv om de harmoniserede standarder ikke er bindende, kræver den omstændighed, at der træffes et valg om at anvende dem og gøre dem gældende i EF-overensstemmelseserklæringen, med andre ord, at de anvendes korrekt. Hvis disse standarder anvendes fejlagtigt, kan den kompetente nationale myndighed i de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den i artikel 11 i direktiv 2006/42 omhandlede sikkerhedsklausulprocedure konstatere, at produkterne ikke opfylder kravene. Af disse grunde var det med rette, at Kommissionen i tiende betragtning til den anfægtede afgørelse med hensyn til den af Arbetsmiljöverket vedtagne beskyttelsesforanstaltning fastslog, at de omtvistede maskiner ikke overholdt de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.1.6, 1.6.1 og 1.6.2 i bilag I til direktiv 2006/42, eftersom den harmoniserede standard var anvendt fejlagtigt.
117 Som Kommissionen med rette har gjort gældende, burde sagsøgeren have overholdt denne standard fuldt ud, eftersom selskabet havde valgt at henvise til en harmoniseret standard i EF-overensstemmelseserklæringen. Hvis en standard som i den foreliggende sag ikke er overholdt i forhold til bredden af gangbroerne på de omtvistede maskiner, burde sagsøgeren have foreslået en anden teknisk løsning, der sikrede det samme sikkerhedsniveau, og have godtgjort, at de omtvistede produkter var i overensstemmelse med de respektive væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, hvilket sagsøgeren ikke har gjort.
118 Hvad for det tredje angår anvendelsen af princippet om det tekniske stade på kravet om, at gangbroerne på de omtvistede maskiner skal være 500 mm brede, skal tre aspekter fremhæves.
119 Det skal for det første præciseres, at en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, udgør en del af EU-retten (jf. analogt dom af 27.10.2016, James Elliott Construction, C-613/14, EU:C:2016:821, præmis 40).
120 For det andet har Kommissionen med rette gjort gældende, at selv om de harmoniserede standarder ikke er bindende, afspejler de det krævede sikkerhedsniveau og tager hensyn til det aktuelle tekniske niveau.
121 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det stk. 162 i Vejledning til anvendelsen af »maskindirektivet 2006/42«, der blev offentliggjort af Kommissionen i juni 2010, navnlig præciseres, at de harmoniserede standarder giver en god indikation af det tekniske stade på det tidspunkt, hvor de vedtages. Ifølge samme vejledning afspejles udviklingen i det tekniske stade desuden i senere ændringer eller revisioner af de harmoniserede standarder.
122 Det skal for det tredje tilføjes, at sagsøgeren har henvist til konklusionerne af den uafhængige undersøgelse for at underbygge sine argumenter om, at der ikke findes en bedre løsning. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagsøgerens påstande, der drejer sig om muligheden for at afhjælpe mangler ved allerede installerede maskiner og ikke det tekniske stade i almindelighed på tidspunktet for Arbetsmiljöverkets afgørelse, vedrører situationen i bowlinghallen i Gustavsberg efter de ændringer af de omtvistede produkter, der blev foretaget efter vedtagelsen af Arbetsmiljöverkets afgørelse. Som det allerede er fastslået i præmis 69 ovenfor, er disse argumenter ikke relevante i den foreliggende sag.
123 Det fremgår af det ovenfor anførte, at sagsøgerens argument om, at kravet vedrørende bredden af gangbroerne på de omtvistede maskiner gik videre end det tekniske stade, skal forkastes som ugrundet.
124 På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger skal det tredje anbringende forkastes som ugrundet
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling):
1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Brunswick Bowling Products LLC betaler sagsomkostningerne.
3) Kongeriget Sverige bærer sine egne omkostninger.
Tomljenović | Schalin | Škvařilová-Pelzl |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 8. september 2021.
Underskrifter