Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 29. august 2023 – American Express Europe SA, American Express Carte France SA, Visa Europe Ltd, MasterCard Europe SA, Autoriteit Consument en Markt og Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV samt den anden part: International Card Services BV
(Sag C-549/23, American Express Europe m.fl.)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
College van Beroep voor het bedrijfsleven
Parter i hovedsagen
Appellanter: American Express Europe SA, American Express Carte France SA, Visa Europe Ltd, MasterCard Europe SA, Autoriteit Consument en Markt og Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV
Den anden part: International Card Services BV
Præjudicielle spørgsmål
1. Skal artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 1 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner med henblik på anvendelsen af denne forordnings materielle bestemmelser fortolkes således, at det samlede nettobeløb af betalinger, rabatter og incitamenter, som en co-branding-partner modtager fra en betalingskortordning med tre parter i forbindelse med kortbaserede betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter, skal klassificeres som nettokompensation, selv om denne co-branding-partner ikke selv er en udsteder?
2. Skal artikel 4 sammenholdt med artikel 2, nr. 10), andet punktum, i forordning 2015/751 fortolkes således, at nettokompensationen er direkte omfattet af anvendelsesområdet for artikel 4?
3. Skal artikel 5 i forordning 2015/751 fortolkes således, at den også refererer til betalinger, herunder nettokompensationer, som en co-branding-partner modtager fra betalingskortordningen, hvis denne co-branding-partner ikke er en udsteder?
4a. Skal artikel 5 i forordning 2015/751 fortolkes således, at en betaling, herunder nettokompensationer, som en co-branding-partner modtager i forbindelse med betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter, har tilsvarende formål som et interbankgebyr, hvis denne betaling har til formål at udvide betalingskortordningens aktiviteter?
4b. Skal artikel 5 i forordning 2015/751 fortolkes således, at en betaling, herunder nettokompensationer, som en co-branding-partner modtager i forbindelse med betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter, har tilsvarende virkning som et interbankgebyr, hvis denne betaling fører til en udvidelse af betalingskortordningens aktiviteter?
4c. Såfremt disse spørgsmål besvares benægtende: Ud fra hvilke kriterier og/eller faktorer skal det bedømmes, om en betaling, herunder nettokompensationer, som en co-branding-partner modtager i forbindelse med betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter, har tilsvarende formål eller virkning som et interbankgebyr?
5. Skal artikel 5 i forordning 2015/751 fortolkes således, at en betaling med henblik på anvendelsen af denne forordnings artikel 4 allerede skal anses for et element i interbankgebyret, hvis den har samme formål som et interbankgebyr?
6. Skal artikel 2, nr. 11), i forordning 2015/751 fortolkes således, at et detailhandelsgebyr, som betales af en co-branding-partner til en betalingskortordning med tre parter, kan fratrækkes fra betalinger, rabatter og incitamenter, som co-branding-partneren modtager fra betalingskortordningen i forbindelse med kortbaserede betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter?
7a. Skal artikel 2, nr. 11), i forordning 2015/751 fortolkes således, at ikke kun co-branding-partnerens finansielle betaling, men også omkostningerne til eller den økonomiske modværdi af en co-branding-partners ydelse kan fratrækkes fra det samlede beløb, som co-branding-partneren modtager fra betalingskortordningen?
7b. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: På hvilket grundlag skal denne værdi beregnes?
____________
1 EUT 2015, L 123, s. 1.