PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

24. april 2008

Sag F-61/05

Raffaele Dalmasso

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – kontraktansatte – ansættelse – indplacering i ansættelsesgruppe – ansøgning om justering af den indplacering og det vederlag, der blev fastsat ved ansættelsen – tidligere hjælpeansat ansat som kontraktansat – artikel 3a og artikel 80, stk. 2 og 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – arbejdsopgaver, der henhører under forskellige ansættelsesgrupper – ligebehandling – søgsmålet ugrundet«

Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved R. Dalmasso har nedlagt påstand dels om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. marts 2005 om afslag på sagsøgerens ansøgning af 7. december 2004, som blev anset for at være en klage over afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens indplacering og aflønning ved hans ansættelse som kontraktansat, og om fornødent af den oprindelige afgørelse, der fastsatte samme indplacering og aflønning ifølge kontrakten af 16. september 2004, dels om betaling af erstatning, som sagsøgeren har opgjort til 25 000 EUR.

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – kontraktansatte – indplacering

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 53, stk. 3, og art. 80, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte – anvendeligheden af afsnit IV vedrørende kontraktansatte ikke betinget af en forudgående fastlæggelse af kompetenceområderne for hver enkelt type af arbejdsopgaver i de forskellige ansættelsesgrupper, der gælder for disse ansatte

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 52, art. 80, stk. 3, og afsnit IV; Rådets forordning nr. 723/2004)

3.      Tjenestemænd – ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte – ligebehandling – forskelle i lønordningen for henholdsvis hjælpeansatte og kontraktansatte – ikke forskelsbehandling

4.      Tjenestemænd – ligebehandling – forskellig behandling af de forskellige kategorier af ansatte med hensyn til vedtægtsmæssige garantier og socialsikringsfordele – ikke forskelsbehandling

1.      Administrationen anlægger ikke noget åbenbart urigtigt skøn ved at indplacere en kontraktansat, som er tildelt arbejdsopgaver såsom flytning af skillevægge og døre, organisering af flytninger, bestilling af nye møbler eller reparationer, logistisk forvaltning af arkiver, etablering af kontakter med de overordnede med ansvar for bygningerne vedrørende havearbejde, parkeringspladser, vedligeholdelse og rengøring, regelmæssig og tilstrækkelig forsyning af kontorartikler, opfølgning på forbruget af bevillinger, organisering af møder og reservering af mødelokaler, opfølgning på anmodninger om levering af drikkevarer og snacks, i ansættelsesgruppe I. Sådanne arbejdsopgaver omfatter nemlig manuelle opgaver og kontorarbejde, som ikke i intensitet overskrider aktivitetsniveauet af administrative støttefunktioner, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 80, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, vedrørende ansættelsesgruppe I. Den mulighed for initiativ og selvstændighed, der overlades den kontraktansatte ved udførelsen af de ovennævnte arbejdsopgaver, kan ikke ændre disses kvalificering som »manuelt arbejde og administrative støttefunktioner« i den nævnte bestemmelses forstand og er netop ikke til hinder for, at tjenestemænd eller midlertidigt ansatte udøver kontrol.

Selv om det antages, at den kontraktansatte tidligere udøvede disse opgaver som hjælpeansat henhørende under kategori C i ansættelsesgruppe VII, svarer arbejdsfunktionerne i denne kategori, såsom sekretær, maskinskriver, telefonist eller ansat beskæftiget med lettere kontorarbejde som omhandlet i artikel 53, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, til arten af det arbejde, der er beskrevet i vilkårenes artikel 80, stk. 2, vedrørende ansættelsesgruppe I.

(jf. præmis 52-54, 56 og 57)

2.      Der er ingen bestemmelse i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte eller i forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som gør anvendelsen af disse vilkårs afsnit IV om kontraktansatte og navnlig bestemmelserne om deres ansættelse betinget af, at der vedtages en beskrivelse af de funktioner og kompetencer, som henhører under hver enkelt type af de i vilkårenes artikel 80, stk. 3, nævnte arbejdsopgaver, der karakteriserer hver af de ansættelsesgrupper, som kontraktansatte kan tilhøre. Artikel 52 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – som fastsætter, at den samlede ansættelsesperiode for hjælpeansatte, der, som det fremgår af betragtning 36 til forordning nr. 723/2004, skal erstatte de hjælpeansatte, ikke kan løbe længere end til den 31. december 2007, og at der ikke må ansættes nye hjælpeansatte efter den 31. december 2006 – kan derimod anføres til støtte for, at nævnte afsnit IV finder umiddelbart anvendelse, eftersom det ikke nævnes i denne bestemmelse, at artikel 80, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte først skal iværksættes.

(jf. præmis 59)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 9. juli 2007, sag T-415/06 P, De Smedt mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 109, og II-A-1, s. 409, præmis 40.

Personaleretten: 19. oktober 2006, sag F-59/05, De Smedt mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52.

3.      Fællesskabslovgiver kan til enhver tid frit foretage de ændringer i vedtægtsbestemmelserne, som findes i tjenestens interesse, og med fremadvirkende kraft vedtage vedtægtsbestemmelser, som er mindre gunstige for de berørte tjenestemænd eller øvrige ansatte, forudsat at deres velerhvervede rettigheder bevares, og at de personer, der specifikt berøres af de nye bestemmelser, behandles ens. Fællesskabslovgiver kan således ikke foreholdes at have oprettet en ny kategori af ansatte, kontraktansatte, der er undergivet en anden lønordning end hjælpeansatte, og som på langt sigt skal erstatte hjælpeansatte og tjenestemand i kategori D, for så vidt som der ikke herved gøres ulovligt indgreb i velerhvervede rettigheder, der er tillagt tjenestemænd eller øvrige ansatte under den tidligere vedtægt, og for så vidt som ansatte henhørende under den nye kategori behandles ens. De oplysninger, som Kommissionen har udsendt via sit intranet, vedrørende en vis nedsættelse af vederlagene som følge af overgangen fra kontrakterne som hjælpeansatte til kontrakterne som kontraktansatte, kan i øvrigt ikke skabe en berettiget forventning hos den berørte vedrørende retten til en bestemt nedsættelse, idet det drejer sig om en gennemsnitlig værdi, som skal finde anvendelse på de forskellige individuelle tilfælde.

(jf. præmis 78, 79 og 81)

Henvisning til:

Domstolen: 19. marts 1975, sag 28/74, Gillet mod Kommissionen, Sml. s. 463, præmis 5 og 6.

Retten i Første Instans: 30. september 1998, sag T-121/97, Ryan mod Revisionsretten, Sml. II, s. 3885, præmis 98 og 104; 29. november 2006, sag T-135/05, Campoli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 1527, præmis 85.

Personaleretten: De Smedt mod Kommissionen, præmis 71.

4.      Der kan ikke gøres indsigelse imod, at forskellige grupper af ansatte ved Fællesskaberne har forskellig status, alt efter om de er egentlige tjenestemænd eller falder ind under de forskellige grupper af ansatte, der er omfattet af ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte. Definitionen af hver enkelt af de pågældende grupper svarer nemlig til fællesskabsadministrationens velbegrundede behov og arten af de arbejdsopgaver, vedvarende eller midlertidige, som den pågældende gruppe af ansatte skal udføre. Det er derfor ikke udtryk for forskelsbehandling, at visse grupper af ansatte ved Fællesskaberne med hensyn til vedtægtsmæssige garantier og socialsikringsfordele kan have garantier eller fordele, som andre grupper ikke har. Navnlig er retsstillingen for de ansatte, der er omfattet af ansættelsesvilkårene, i almindelighed kendetegnet ved, at arbejdsforholdet er kontraktligt reguleret, hvorimod retsforholdet mellem en tjenestemand og administrationen reguleres af vedtægten. Der findes objektive retlige forskelle mellem de forskellige kategorier af ansatte ved Fællesskaberne, hvorfor ligebehandlingsprincippet ikke finder anvendelse i denne forbindelse.

(jf. præmis 82)

Henvisning til:

Domstolen: 6. oktober 1983, forenede sager 118/82 og 123/82, Celant m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2995, præmis 22.

Retten i Første Instans: De Smedt mod Kommissionen, præmis 54 og 55.

Personaleretten: De Smedt mod Kommissionen, præmis 76.