RETTENS DOM (Appelafdelingen)

22. maj 2012

Sag T-317/11 P

Ioannis Vakalis

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – pensioner – overførsel af nationale pensionsrettigheder – beregning af pensionsgivende tjenesteår – almindelige gennemførelsesbestemmelser – begrundelsespligt – kontradiktionsprincippet – ligebehandling«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 13. april 2011, Vakalis mod Kommissionen (sag F-38/10, EU:F:2012:135), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Ioannis Vakalis bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i appelsagen.

Sammendrag

1.      Retspleje – dommes begrundelse – rækkevidde – forpligtelse til at tage stilling til enhver retskrænkelse, der er gjort gældende

(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – ulovlighedsindsigelse – ansættelsesmyndigheden uden beføjelse til at prøve lovligheden af retsforskrifter – følger

(Art. 263, stk. 2, TEUF og 277 TEUF)

3.      EU-ret – principper – ligebehandling – krænkelse heraf – begreb

1.      Selv om den forpligtelse, som påhviler Personaleretten til at begrunde sine afgørelser, ikke indebærer, at den skal tage nærmere stilling til hvert eneste anbringende, som påberåbes af parterne, navnlig når det ikke er tilstrækkeligt klart og præcist og ikke er underbygget af udførlige beviser, er den forpligtet til i det mindste at undersøge samtlige de retskrænkelser, der er blevet gjort gældende for den.

(jf. præmis 45)

Henvisning til:

Retten: 19. november 2009, sag T-50/08 P, Michail mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 127, og II-B-1, s. 775, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis

2.      Ansættelsesmyndigheden er uden beføjelse til at prøve lovligheden af de retsforskrifter, som den er forpligtet til at anvende. Derfor beror de begrundelser, som denne har givet under den administrative procedure i forbindelse med, at retmæssigheden af sådanne forskrifter anfægtes, hverken på de ugyldighedsgrunde, som en sagsøger kan påberåbe sig over for disse i forbindelse med en ulovlighedsindsigelse ved Unionens retsinstanser, nemlig dem, der i medfør af artikel 277 TEUF er fastsat i artikel 263, stk. 2 TEUF, eller på vurderingen af lovligheden af disse bestemmelser, der er foretaget af den nævnte retsinstans.

(jf. præmis 62)

3.      Når EU-lovgiver fastsætter bestemmelserne om overførsel til fællesskabsordningen af pensionsrettigheder inden for Unionen, som tjenestemænd har erhvervet efter en national ordning, skal denne overholde ligebehandlingsprincippet. Dette princip, som er et generelt princip i EU-retten, indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet. I denne henseende forudsætter tilsidesættelsen af ligebehandlingsprincippet på grund af en forskellig behandling, at de pågældende situationer er ensartet vurderet, henset til alle de omstændigheder, som kendetegner dem, herunder navnlig indholdet af og formålet med den retsakt, der indfører den pågældende forskellige behandling, og de principper og formål, der gælder inden for det område, som den pågældende retsakt henhører under. Det kan i forbindelse med undersøgelsen af, hvorvidt en ens behandling er blevet anvendt på forskellige situationer, udledes, at der ligeledes skal tages højde for samtlige de forhold, der karakteriserer disse situationer. For at den pågældende institution kan foreholdes at have tilsidesat ligebehandlingsprincippet, skal den pågældende behandling desuden have medført, at visse personer stilles ringere end andre.

(jf. præmis 76, 77, 79 og 80)

Henvisning til:

Domstolen: 16. december 2008, sag C-127/07, Arcelor Atlantique og Lorraine m.fl., Sml. I, s. 9895, præmis 23, 25, 26 og 39 og den deri nævnte retspraksis