Sag T-378/10

Masco Corp. m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ‑inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – samlet overtrædelse«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013

1.      Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – begreb – det samlede kartel – kriterier – et samlet mål – de nærmere omstændigheder ved overtrædelsen – ingen betydning

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

2.      Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – pålæggelse af ansvar for en virksomhed på grundlag af deltagelse i overtrædelsen betragtet i sin helhed – betingelser

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

3.      Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – begreb – kvalificering af overtrædelsen som en samlet overtrædelse – Kommissionens skønsmargen – domstolsprøvelse – rækkevidde

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

1.      Inden for konkurrenceretten kan en tilsidesættelse af artikel 101, stk. 1, TEUF følge ikke blot af aftaler og samordnet praksis, som finder sted særskilt og skal pålægges sanktioner som særskilte overtrædelser, men ligeledes af en række af handlinger eller en sammenhængende adfærd, således at bestanddelene deraf med rette kan anses for at være forhold, der udgør en samlet overtrædelse.

Hvad angår fastslåelsen af en samlet overtrædelse tilkommer det i den henseende Kommissionen at godtgøre, at de omhandlede aftaler eller samordnet praksis, selv om de vedrører forskellige goder, tjenesteydelser eller geografiske områder, er en del af en samlet plan, som de berørte virksomheder bevidst har gennemført med henblik på at realisere et samlet konkurrencebegrænsende formål. Den omstændighed, at aftaler eller samordnet praksis supplerer hinanden, udgør et objektivt indicium for, at der foreligger en samlet plan. Kommissionen er forpligtet til at undersøge alle de faktiske omstændigheder, som vil kunne tjene til at fastslå eller så tvivl om en sådan samlet plan.

Kommissionen begår ikke en retlig fejl, når den fastslår eksistensen af en samlet overtrædelse på grundlag af konstateringen af eksistensen af en samlet plan, som de omhandlede virksomheder følger, som er en plan med det ene formål at give producenterne af tre supplerende undergrupper af produkter mulighed for inden for rammen af det samme distributionssystem på tre niveauer at koordinere forhøjelserne af de priser, som de fakturerer de grossister, der udgør deres fælles kunder, og som har en betydelig forhandlingsstyrke.

Denne konklusion drages ikke i tvivl af, at de virksomheder, der deltager i den ulovlige praksis, angiveligt ikke er de samme. Det udgør således kun et indicium blandt flere, som Kommissionen skal tage i betragtning ved afgørelsen af, om der foreligger en samlet plan eller særskilte overtrædelser, om det er de samme virksomheder, der har deltaget i den ulovlige praksis. Den omstændighed, at de omhandlede virksomheder leverer produkter, der tilhører forskellige markeder, og som ikke er indbyrdes substituérbare, udelukker endvidere ikke eksistensen af en samlet overtrædelse. Konstateringen af, at der foreligger en samlet overtrædelse, forudsætter pr. definition, at den konkurrencebegrænsende adfærd berører forskellige produkter eller områder. Det samme gælder den omstændighed, at den omhandlede ulovlige praksis begynder på forskellige datoer for de forskellige berørte medlemsstater og undergrupper af produkter, når der foreligger talrige materielle, geografiske og tidsmæssige overlapninger med hensyn til den ulovlige praksis vedrørende de omhandlede produkter.

(jf. præmis 21-23, 29, 32, 59, 67 og 79)

2.      Inden for konkurrenceområdet gælder hvad angår fastslåelsen af, at en virksomhed har deltaget i en samlet overtrædelse, at det tilkommer Kommissionen at føre bevis for, at virksomheden ved sin egen adfærd havde til hensigt at bidrage til det samlede mål, som deltagerne som helhed forfulgte, og at den havde kendskab til den ulovlige adfærd, som de øvrige virksomheder havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, eller at den med rimelighed kunne forudse den, og at den var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko. Kommissionen kan kun med føje pålægge en virksomhed ansvaret for hele den samlede konkurrencebegrænsende adfærd, som en samlet overtrædelse består af, og dermed overtrædelsen i sin helhed, når det er fastslået, at denne virksomhed har deltaget direkte i hele denne adfærd, eller når den kun har deltaget i en del af denne adfærd, men har haft kendskab til hele den øvrige konkurrencebegrænsende adfærd, som de øvrige karteldeltagere har planlagt eller foretaget med de samme mål for øje eller med rimelighed kunnet forudse dem og været indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko.

Kommissionen begår ikke en retlig fejl, når den fastslår, at den omstændighed alene, at hver deltager kan spille en rolle, der er tilpasset vedkommendes særlige forhold, ikke udelukker, at vedkommende kan holdes ansvarlig for overtrædelsen i sin helhed, når denne virksomhed var bekendt med de øvrige deltageres ulovlige adfærd eller med rimelighed kunne forudse den, og at den var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko.

(jf. præmis 24-26, 28 og 29)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 57)