Language of document :

Sag anlagt den 26. januar 2015 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-12/15)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne J.-N. Louis, R. Metz, N. de Montigny, D. Verbeke og T. Van Lysebeth)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens ret til godtgørelse af de årlige rejseudgifter i medfør af artikel 8 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Sagsøgerens påstande

Annullation af sagsøgerens lønseddel for juni 2014, derved at der heri for første gang sker anvendelse af artikel 8 i bilag VII til vedtægten, i den affattelse, der har været gældende siden den 1. januar 2014, med henblik på fastsættelsen af godtgørelsen af hans rejseudgifter.

Om fornødent annullation af standardafgørelsen af 15. oktober 2014 om afslag på sagsøgerens klage.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.