Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 2. februar 2024 – Verein für Konsumenteninformation mod BAWAG P.S.K. Bank für Arbeit und Wirtschaft und Österreichische Postsparkasse AG

(Sag C-85/24, BAWAG)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verein für Konsumenteninformation

Sagsøgt: BAWAG P.S.K. Bank für Arbeit und Wirtschaft und Österreichische Postsparkasse AG

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 13, stk. 1, litra g), i direktiv 2014/17/EU 1 , fortolkes således, at der ikke foreligger en tilsidesættelse af denne bestemmelse, hvis en kreditgiver, der udbyder kredit til boligkøb uden og med pant i flere varianter (a. kreditter, der udelukkende har perioder med fast rente, b. kreditter, der skifter mellem variable renter og perioder med fast rente, og c. kreditter, der udelukkende har variable renter), stiller et (enkelt) repræsentativt eksempel på henholdsvis en kredit til boligkøb uden pant og på en kredit til boligkøb med pant til rådighed, eller kræver denne bestemmelse, at der angives et repræsentativt eksempel på hver form for forrentning?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4.2.2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 60, s. 34).