Language of document :

Rettens kendelse af 29. maj 2017 – Le Pen mod Parlamentet

(Sag T-863/16) 1

(Annullationssøgsmål – regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – assistentgodtgørelse til parlamentsmedlemmer – tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb – delvis afvisning – delvist ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-Marie Le Pen (Saint Cloud, Frankrig) (ved advokaterne M. Ceccaldi og J.P. Le Moigne)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved S. Seyr og G. Corstens, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen truffet af Europa-Parlamentets generalsekretær den 29. januar 2016 om inddrivelse hos sagsøgeren af et beløb på 320 026,23 EUR, som uretmæssigt var blevet udbetalt som godtgørelse for parlamentarisk assistance, af den dertil knyttede debetnota af 4. februar 2016 og af kvæstorernes afgørelse af 4. oktober 2016 om afslag på sagsøgerens klage over afgørelsen af 29. januar 2016.

Konklusion

Sagen afvises, for så vidt som den vedrører påstanden om annullation af afgørelsen truffet af Europa-Parlamentets generalsekretær den 29. januar 2016 om inddrivelse hos Jean-Marie Le Pen af et beløb på 320 026,23 EUR, som uretmæssigt var blevet udbetalt som godtgørelse for parlamentarisk assistance, af den dertil knyttede debetnota af 4. februar 2016 og påstanden om, at Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 50 000 EUR for de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet.

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, for så vidt som den vedrører påstanden om annullation af kvæstorernes afgørelse af 4. oktober 2016 om afslag på sagsøgerens klage over afgørelsen af 29. januar 2016.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 38 af 6.2.2017.