Language of document :

Rettens dom af 26. februar 2019 – Fútbol Club Barcelona mod Kommissionen

(Sag T-865/16) 1

(Statsstøtte – støtte gennemført af de spanske myndigheder til fordel for visse professionelle fodboldklubber – gunstig indkomstskattesats for klubber, der tillades status som enhed, der ikke arbejder med gevinst for øje – afgørelse, hvorved det fastslås, at støtten ikke er forenelig med det indre marked – etableringsfrihed – fordel)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fútbol Club Barcelona (Barcelona, Spanien) (først ved advokaterne J. Roca Sagarra, J. del Saz Cordero, R. Vallina Hoset, A. Sellés Marco og C. Iglesias Megías, derefter ved J. Roca Sagarra, J. del Saz Cordero, R. Vallina Hoset og A. Sellés Marco)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Luengo, B. Stromsky og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren/sagsøgerne: Kongeriget Spanien (først ved A. Gavela Llopis og J. García-Valdecasas Dorego, derefter ved A. Gavela Llopis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2391 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.29769 (2013/C) (ex 2013/NN), som Spanien har gennemført for visse fodboldklubber (EUT 2016, L 357, s. 1).

Konklusion

Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2391 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.29769 (2013/C) (ex 2013/NN), som Spanien har gennemført for visse fodboldklubber, annulleres.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Futbol Club Barcelona afholdte omkostninger.

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 30 af 30.1.2017.