Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia del País Vasco (Spanien) den 29. september 2023 – Credit Suisse Securities (Europe) Ltd mod Tribunal Económico-Administrativo Foral de Bizkaia (TEAFB)

(Sag C-601/23, Credit Suisse Securities (Europe))

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia del País Vasco

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Credit Suisse Securities (Europe) Ltd

Sagsøgt: Tribunal Económico-Administrativo Foral de Bizkaia (TEAFB)

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende de frie kapitalbevægelser fortolkes således, at det er i strid hermed, at Kongeriget Spanien, og navnlig det skattemæssigt selvstyrende historiske territorium Bizkaia, ikke refunderer den kildeskat, der er indeholdt ved udbetaling af udbytte fra en hjemmehørende enhed til ikke-hjemmehørende personer, på trods af, at der anvendes samme procentsats på disse som på hjemmehørende personer – og de ikke-hjemmehørende personer ikke har mulighed for at neutralisere forskelsbehandlingen ved hjælp af overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning – mens hjemmehørende personer, der ligeledes har haft underskud i regnskabsåret, får refunderet den indeholdte kildeskat fuldt ud?

____________