Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Pesti Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 25. januar 2022 – PannonHitel Pénzügyi Zrt. mod Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air Hungary Zrt.)

(Sag C-51/22)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Pesti Központi Kerületi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PannonHitel Pénzügyi Zrt.

Sagsøgt: Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air Hungary Zrt.)

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra a), første led, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 1 fortolkes således, at passageren kan udøve sin ret til at få den fulde købspris for billetten refunderet direkte over for luftfartsselskabet, også selv om vedkommende har bestilt billetten med bistand fra en tredjepart, der fungerer som formidler, til hvem passageren har betalt billetprisen, idet det er denne formidler, der har købt billetten af luftfartsselskabet og betalt billetprisen [til dette], uden at det fremgår, at formidleren har handlet som luftfartsselskabets autoriserede agent, eller at denne er en rejsearrangør?

____________

1     EUT 2004, L 46, s. 1.