Language of document :

Rettens dom af 20. oktober 2021 – ZU mod Kommissionen

(Forenede sager T-671/18 og T-140/19) 1

(Personalesag – tjenestemænd – forflyttelse i tjenestens interesse – vedtægtens artikel 12a – psykisk chikane – vedtægtens artikel 25 – begrundelsespligt – ret til forsvar og ret til at blive hørt – åbenbart urigtigt skøn – princippet om god forvaltning og omsorgspligt – vedtægtens artikel 22a – magtfordrejning – vedtægtens artikel 24 – ansøgning om bistand – afslag på ansøgningen – bedømmelsesåret 2017 – bedømmelsesrapport – bedømmelsesåret 2018 – forslag om ikke-forfremmelse – ansvar)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZU (ved advokat C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I. Melo Sampaio, D. Milanowska og L. Vernier, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

I sag T-671/18, søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018 om at forflytte sagsøgeren til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i Bruxelles (Belgien), af Kommissionens e-mail af 29. oktober 2018, hvorved Kommissionen over for sagsøgeren foreløbigt bekræftede, at datoen for hans placering i OLAF ville være den 1. december 2018 og fremsendte praktiske oplysninger til ham vedrørende hans tilbagevenden til Bruxelles og af afgørelsen om afslag på den klage, der blev indgivet over disse to afgørelser, dels om erstatning af det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt bl.a. som følge af disse afgørelser, og, i sag T-140/19, søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2017, af forslaget om ikke at forfremme ham i forfremmelsesåret 2018, af afslaget på hans ansøgning om bistand indgivet den 26. januar 2018 og af afgørelserne om afslag på de klager, der blev indgivet over disse tre afgørelser.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes i de forenede sager T-671/18 og T-140/19.

2)    ZU betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler i sag T-671/18 R.

____________

1     EUT C 16 af 14.1.2019.