Language of document :

Sag anlagt den 31. marts 2014 – PSL mod KHIM – Consortium Ménager Parisien (gengivelse af et ur)

(Sag T-212/14)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: PSL Ltd (Kowloon, Hong-Kong) (ved advokaterne R. Dissmann og J. Bogatz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Consortium Ménager Parisien (Paris, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. januar 2014 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1495/2012-3) annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og klagesagen ved appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Design, der gengiver et ur for varer i klasse 10-02 – EF-design nr. 1 600 560–0001

Indehaver af EF-designet: PSL Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Consortium Ménager Parisien

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Mangel på individuel karakter som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse ophævet og det omtvistede design erklæret ugyldigt

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 6 i forordning nr. 6/2002