Sag T-395/11

Elti d.o.o.

mod

Den Europæiske Unions delegation i Montenegro

»Annullationssøgsmål – offentlige indkøb – udbudsprocedure – digitalisering af Montenegros offentlige radio- og tv-spredning – beslutning om tildeling af kontrakt truffet af Unionens delegation i Montenegro – ikke status som sagsøgt – afvisning«

Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 4. juni 2012 ……………?II - 0000

Sammendrag af kendelse

Annullationssøgsmål – status som sagsøgt – Unionens delegation – ikke status som organ, kontor eller agentur under Unionen – retsakter, som chefen for en EU-delegation har vedtaget inden for rammerne af en udbudsprocedure – ansvaret for retsakter påhviler Kommissionen – afvisning af sagen

(Art. 221 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 51, stk. 2, art. 59, 60a og 85; Rådets afgørelse 2010/427)

Det følger af artikel 221 TEUF, af afgørelse 2010/427/EF om, hvordan Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, af artikel 51, stk. 2, artikel 59, 60a og 85 i forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, at EU-delegationernes retlige stilling er kendetegnet ved, at de står i et organisatorisk og funktionelt afhængighedsforhold til EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, hvilket indebærer, at de ikke kan anses for at udgøre et organ i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 263 TEUF.

Retsakter, der vedtages i henhold til delegeret kompetence, skal desuden normalt tilskrives den institution, der uddelegerer beføjelserne, som det påhviler at give møde vedrørende den pågældende retsakt. Det samme gælder så meget desto mere for delegationen af retten til at underskrive og ved subdelegation. De retsakter, som chefen for en EU-delegation har vedtaget i sin egenskab af Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation inden for rammerne af en udbudsprocedure, indebærer således ikke, at den nævnte delegation kan anses for at have status som sagsøgt, idet ansvaret for disse retsakter i det foreliggende tilfælde påhviler Kommissionen

Det følger heraf, at en EU-delegation ikke kan anses for et af Unionens organer, kontorer eller agenturer, og at den ikke kan anses for at have status som sagsøgt, og at et søgsmål, som er anlagt mod en sådan delegation, ikke kan antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 46, 62-64, 73 og 74)