Language of document :

Sag anlagt den 30. december 2013 – Lico Leasing og Pequeños y Medianos Astilleros Sociedad de Reconversión mod Kommissionen

(Sag T-719/13)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Lico Leasing, SA (Madrid, Spanien) og Pequeños y Medianos Astilleros Sociedad de Reconversión, SA (Madrid) (ved advokaterne M. Sánchez og M. Merola)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Afgørelsen erklæres ugyldig, idet den urigtigt har anset SEAF for en statsstøtteordning, der er til fordel for de økonomiske interessegrupper og deres investorer, og idet den tilsidesætter begrundelsespligten.

Subsidiært erklæres påbuddet om tilbagesøgning af støtten tildelt i henhold til SEAF ugyldigt, da det er i strid med de almindeligt gældende principper i EU-retten.

Subsidiært erklæres påbuddet om tilbagesøgning ugyldigt hvad angår beregningen af den uforenelige støtte, der skal tilbagesøges, i det omfang det forhindrer Spanien i at fastsætte metoden til beregning af nævnte støtte i overensstemmelse med de almindelige principper, der finder anvendelse på tilbagesøgning af statsstøtte.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den afgørelse, der anfægtes i denne sag, er den samme som i sag T-515/13, Kommissionen mod Spanien (EUT C 336, s. 29).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 296 TEUF.

Den omhandlede foranstaltning opfylder selektivitetskriteriet: Dels er afgørelsen behæftet med en fejl, idet der deri er identificeret en sektorbestemt selektivitet, eftersom den foranstaltning, der er genstand for afgørelsen, stod til rådighed for investorer, der drev virksomhed i alle økonomiske sektorer, dels er afgørelsen behæftet med en fejl, idet den konkluderer, at en forudgående godkendelsesprocedure kan gøre foranstaltningen selektiv uden at tage hensyn til, at den forudgående godkendelse var begrundet i den komplekse karakter af den omhandlede foranstaltning og under alle omstændigheder ikke omhandler de angivelige modtageres egenskaber.

Den omhandlede foranstaltning opfylder kriterierne om fordrejning af konkurrencen og om påvirkning af handelen mellem medlemsstaterne. Afgørelsen forklarer navnlig ikke, på hvilken måde den angivelige statsstøtte kan have en virkning på de angivne markeder, og den begrænser sig til at konstatere denne omstændighed uden at føre bevis herfor.

Endvidere anføres med den anden del af dette annullationsanbringende, at afgørelsen er behæftet med en begrundelsesmangel, for så vidt som den ikke forklarer, hvorfor fordelen for de angivelige modtagere udgør statsstøtte, når disse modtagere udelukkende har fået del i den fordel, som skibsredderne har opnået, og som Kommissionen selv har medgivet ikke er statsstøtte.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 14 i Rådets forordning nr. 659/1999

Tilbagetilbagesøgningspåbuddet, der er indeholdt i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, bør annulleres i henhold til følgende almindelige principper i EU-retten:

Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, navnlig for så vidt som den af Kommissær Kroes i 2009 afsendte skrivelse gav anledning til en berettiget forventning hos de erhvervsdrivende om, at SEAF var lovlig.

Subsidiært retssikkerhedsprincippet for det tilfælde, at tilbagesøgningspåbuddet ikke anses for at være i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, i det omfang visse omstændigheder medførte, at den uklarhed med hensyn til, om SEAF var lovlig, der oprindeligt fulgte af Brittany Ferries-afgørelsen, blev forøget og styrket under hele varigheden af SEAS.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af de almindelige principper, der finder anvendelse på tilbagesøgning af statsstøtte

Den anfægtede afgørelse overholder ikke de almindelige principper, der finder anvendelse på tilbagesøgning af statsstøtte, for så vidt som denne afgørelse kan indebære, at det kræves af modtagerne af støtten, at de tilbagebetaler et større beløb end den angivelige støtte, som de faktisk har modtaget.