Language of document :

Rettens dom af 7. februar 2024 – Østrig mod Kommissionen

(Sag T-501/22) 1

[EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra finansiering – udgifter afholdt af Østrig – reduktionskoefficient – artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 – artikel 30, stk. 7, litra b), i forordning nr. 1307/2013 – artikel 52, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1306/2013 – begrundelsespligt]

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Republikken Østrig (ved J. Schmoll og A. Kögl, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Aquilina og A. Becker, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Republikken Østrig nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/908 af 8. juni 2022 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2022, L 157, s. 15, herefter »den anfægtede afgørelse«), for så vidt som udgifter på 68 146 449,98 EUR, som Republikken Østrig havde anmeldt under EGFL, blev udelukket fra EU-finansiering.

Konklusion

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/908 af 8. juni 2022 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som denne afgørelse hvad angår den finansielle korrektion, der er identificeret i bilaget til afgørelsen under begrundelsen »Tildeling af betalingsrettigheder – konvergens«, for regnskabsårene 2016-2020 udelukkede udgifter afholdt af Republikken Østrig inden for rammerne af EGFL før den 27. november 2016 fra EU-finansiering.

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Østrig og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

____________

1     EUT C 389 af 10.10.2022.