Language of document : ECLI:EU:T:2014:1059





Rettens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2014 –

Saint-Gobain Glass Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-476/12)

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – forordning (EF) nr. 1367/2006 – dokumenter vedrørende sagsøgerens anlæg i Tyskland og angående en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – delvist afslag på aktindsigt – miljøoplysninger – artikel 6, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1367/2006 – undtagelse vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen – dokumenter fra en medlemsstat – medlemsstatens indsigelse mod udlevering – artikel 4, stk. 3 og 5, i forordning nr. 1049/2001«

1.                     Retslig procedure – beslutning, som under en sag erstatter den anfægtede beslutning – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 31)

2.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – uddybning af et allerede fremført anbringende – lovlig (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 36)

3.                     EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af beslutningsprocessen – tungtvejende offentlig interesse, som begrunder udbredelsen af de nævnte dokumenter – begreb – bevisbyrde – institutionens forpligtelse til at afveje de foreliggende interesser (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 3) (jf. præmis 37, 66, 97, 98, 101 og 103)

4.                     EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – dokumenter fra en medlemsstat – medlemsstatens mulighed for at anmode institutionen om ikke at give aktindsigt i dokumenter – rækkevidde – proceduremæssige konsekvenser – pligt til at begrunde afgørelsen om afslag på aktindsigt påhviler medlemsstaten og EU-institutionen – rækkevidde (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1-3 og 5) (jf. præmis 46, 119-124 og 134-136)

5.                     EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – streng fortolkning og anvendelse – institutionens forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af dokumenter – rækkevidde – afslag på aktindsigt – Unionens retsinstansers kompetence til at efterprøve, om afslaget er begrundet (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, 11. betragtning og art. 4) (jf. præmis 47-50 og 107)

6.                     EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af beslutningsprocessen – betingelser – konkret, faktisk og alvorligt indgreb i denne proces – afslag baseret på nødvendigheden af at beskytte processen mod pres udefra – verserende administrativ procedure vedrørende gratis tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner – lovlig – begrundelse for aktindsigt i henhold til forordning nr. 1367/2006 – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 3, og nr. 1367/2006, anden betragtning og art. 9; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a; Kommissionens afgørelse 2011/278, art. 15, stk. 1) (jf. præmis 51, 70, 71, 80-83, 87, 88, 91 og 92)

7.                     EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger – anvendelse af forordning nr. 1367/2006 som lex specialis i forhold til forordning nr. 1049/2001 – indvirkning – forpligtelse til streng fortolkning af undtagelserne til retten til aktindsigt – pligt til afvejning af de foreliggende interesser (art. 15 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1049/2001, art. 4, stk. 2, og nr. 1367/2006, 8. og 15. betragtning samt art. 3 og art. 6, stk. 1) (jf. præmis 52, 53, 55, 56, 63, 66 og 99)

8.                     EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af beslutningsprocessen – tungtvejende offentlig interesse, som begrunder udbredelsen af dokumenter – begreb – den berørtes subjektive interesse i at opnå berigtigelse af oplysninger, der vedrører ham – ikke omfattet (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 3) (jf. præmis 103)

9.                     EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – dokumenter fra en medlemsstat – medlemsstatens mulighed for at anmode institutionen om ikke at give aktindsigt i dokumenter – institutionens forpligtelse til ikke at give aktindsigt i dokumenterne uden forudgående samtykke – nødvendigheden af, at medlemsstaten forudgående har indgivet en ansøgning om manglende udbredelse – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 4 og 5) (jf. præmis 129 og 130)

Angående

Påstand om annullation af dels Kommissionens stiltiende afgørelse af 4. september 2012 og subsidiært Kommissionens stiltiende afgørelse af 25. september 2012, dels Kommissionens afgørelse af 17. januar 2013 om afslag på fuld aktindsigt i den oversigt, som den Tyske Forbundsrepublik havde fremsendt til Kommissionen inden for rammerne af proceduren i artikel 15, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011, der fastlægger midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130, s. 1), for så vidt som denne oversigt indeholder oplysninger om visse af sagsøgerens anlæg på tysk område, hvilke oplysninger vedrører foreløbige tildelinger samt aktiviteter og kapacitetsniveauer med hensyn til CO2-emissioner i årene 2005 til 2010, anlæggenes effektivitet og de årlige emissionskvoter tildelt foreløbigt for perioden fra 2013 til 2020.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH betaler sagens omkostninger.