Language of document : ECLI:EU:T:2022:854

RETTENS DOM (Niende Afdeling)

21. december 2022 (*)

»Socialpolitik – støtte til foranstaltninger med henblik på fremme af initiativer vedrørende virksomhedsrepræsentanter – indkaldelse af forslag VP/2020/008 – udelukkelse af europæiske samarbejdsudvalg, der ikke er juridiske personer – artikel 197, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2018/1046«

I sag T-330/21,

EWC Academy GmbH, Hamburg (Tyskland), ved advokat H. Däubler-Gmelin,

sagsøger,

mod

Europa-Kommissionen ved R. Pethke og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

har

RETTEN (Niende Afdeling),

sammensat under rådslagningen af afdelingsformanden, M.J. Costeira, og dommerne T. Perišin og P. Zilgalvis (refererende dommer),

justitssekretær: fuldmægtig P. Cullen,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

under henvisning til udpegelsen af en anden dommer til at supplere afdelingen, efter at en af dens dommere har fået forfald,

efter retsmødet den 8. september 2022,

afsagt følgende

Dom

1        Sagsøgeren, EWC Academy GmbH, har i henhold til artikel 263 TEUF anlagt sag med påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 14. april 2021, hvorved sidstnævnte afslog den støtteansøgning, som virksomheden som koordinator for et konsortium havde indgivet i forbindelse med indkaldelse af forslag VP/2020/008 vedrørende medarbejderinddragelse i virksomhedsledelsen (herefter »den anfægtede afgørelse«).

 Sagens baggrund

 Indkaldelse af forslag

2        Den 2. juni 2020 blev indkaldelse af forslag VP/2020/008 (information, konsultation and participations of representations of undertakings) (herefter »indkaldelse af forslag«) vedrørende tildeling af støtte til foranstaltninger til fremme af initiativer inden for virksomhedsledelse offentliggjort.

3        Denne indkaldelse fandt sted inden for rammerne af Kommissionens afgørelse C(2019) 6522 final af 16. september 2019 om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram for 2020 for støtte og kontrakter vedrørende prærogativer og særlige kompetencer i Generaldirektoratet for »Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion« og udgør en finansieringsafgørelse.

4        I henhold til punkt 2.1 i indkaldelse af forslag skal de disponible bevillinger i det væsentlige finansiere foranstaltninger, der skal gøre det muligt for arbejdsmarkedets parter og aktører at gøre sig bekendt med Den Europæiske Unions lovgivning og politikker vedrørende medarbejderinvolvering i virksomheder, og at arbejde på fastlæggelsen og gennemførelsen af konkrete svar på de udfordringer, som denne involvering giver anledning til. De prioriteter, der var fastsat for regnskabsåret 2020, vedrørte bl.a. fremme af det tværnationale samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, udveksling og formidling af viden og god praksis samt udvikling af foranstaltninger til støtte for tværnationale informations-, hørings- og deltagelsesmekanismer og ‑organer, herunder europæiske samarbejdsudvalg.

5        I denne forbindelse præciseres det i punkt 6.1, litra b), i indkaldelsen til forslag, at ansøgere, hovedansøgere og medansøgere, der er berettiget til at deltage i indkaldelsen, bl.a. skal være juridiske personer eller repræsentanter for arbejdstagerne, såsom samarbejdsudvalg. Ligeledes er organisationer af arbejdsmarkedsparter, der ikke har status som juridisk person i henhold til gældende national ret, ligeledes berettigede til at indgive en ansøgning i henhold til artikel 197, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1, herefter »finansforordningen«) forudsat, at betingelserne i nævnte forordning overholdes.

6        I henhold til punkt 8.1 i indkaldelsen af forslag skal ansøgere, hovedansøgere og medansøgere have en solid finansiel kapacitet med henblik på at opretholde sine aktiviteter under foranstaltningens varighed og om nødvendigt bidrage til finansieringen heraf.

 Administrativ procedure

7        Sagsøgeren er en uddannelses- og konsultationsvirksomhed, der er specialiseret i spørgsmål vedrørende repræsentation af grænsearbejdere.

8        Sagsøgeren samt de europæiske samarbejdsudvalg for Mayr-Melnhof Packaging og DS Smith plc har slået sig sammen i et konsortium med henblik på at besvare indkaldelsen af forslag. Konsortiets projekt vedrørte i det væsentlige udvikling og gennemførelse af workshops, konferencer og kurser rettet mod arbejdstagere i emballageindustrien.

9        Den 30. juli 2020 indgav sagsøgeren en støtteansøgning og udpegede de europæiske samarbejdsudvalg for Mayr-Melnhof Packaging og for DS Smith som medansøgere (herefter »medansøgerudvalgene«). Ansøgningen var bl.a. ledsaget af en erklæring på tro og love fra formændene for de nævnte udvalg, der bekræftede, at de havde den nødvendige finansielle og operationelle kapacitet i overensstemmelse med de betingelser, der var fastsat i indkaldelsen af forslag.

10      Den 14. september 2020 anmodede Kommissionen sagsøgeren om at føre bevis for, at medansøgerudvalgene var registreret hos de nationale offentlige myndigheder.

11      Den 15. september 2020 svarede sagsøgeren, at de sidstnævnte var europæiske samarbejdsudvalg, hvis stiftelse ikke krævede registrering, og at de var repræsenteret af deres formænd.

12      Ved skrivelse af 20. januar 2021 meddelte Kommissionen sagsøgeren, at konsortiets anmodning havde bestået den materielle bedømmelse, og opfordrede sagsøgeren til at fremsende supplerende dokumenter, bl.a. formularen med overskriften »Juridisk enhed«.

13      Den 25. januar 2021 erklærede sagsøgeren over for Kommissionen, at medansøgerudvalgene ikke var juridiske personer, og at der derfor ikke kunne fremlægges noget dokument herom.

14      I henhold til finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), opfordrede Kommissionen sagsøgeren til at fremlægge bevis for Mayr-Melnhof Packagings europæiske samarbejdsudvalgs finansielle kapacitet, idet den i en e-mail af 24. marts 2021 krævede at få udleveret udvalgets balance og resultatopgørelse.

15      I brev af 29. marts 2021 anførte sagsøgeren, at denne ikke var i stand til at føre bevis for medansøgerudvalgenes finansielle kapacitet, da de europæiske samarbejdsudvalg, bortset fra i Frankrig, ikke rådede over egne bankkonti og ikke havde nogen balance.

16      Ved skrivelse Ref. Ares(2021) 2519314 af 14. april 2021 vedtog Kommissionen den anfægtede afgørelse, hvorved den afslog sagsøgerens støtteansøgning som konsortiets koordinator, der var indgivet i forbindelse med indkaldelsen af forslag.

17      I den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at den på trods af de tro og love-erklæringer, som medansøgerudvalgene havde fremlagt, og hvoraf det fremgik, at de havde tilstrækkelig finansiel kapacitet til at gennemføre foranstaltningen, der gav anledning til indkaldelsen af forslag, hverken havde årsregnskaber (balance og/eller resultatopgørelse) eller bankkonto. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at disse to udvalg ikke opfyldte betingelserne i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), og betingelserne i henhold til punkt 8.1 i indkaldelsen af forslag.

18      Efter at det var blevet fastslået, at medansøgerudvalgene ikke var støtteberettigede, fandt Kommissionen, at sagsøgeren ikke opfyldte minimumskriteriet for at være støtteberettiget i punkt 6.1, litra b), i indkaldelsen af forslag, således at ansøgningen måtte afslås i sin helhed.

 Parternes påstande

19      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres.

–        Kommissionen tilpligtes at træffe en afgørelse om støtte i overensstemmelse med lovgivningen.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

20      Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–        Sagen afvises for så vidt angår påbuddet rettet mod Kommissionen om at træffe en afgørelse om støtte i overensstemmelse med lovgivningen.

–        I øvrigt frifindes Kommissionen.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

 Om Rettens kompetence

21      Kommissionen har gjort gældende, at Retten ikke har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende den anden påstand, idet appellanten har nedlagt påstand om en erklæring om virkningerne af en eventuel annullationsdom, hvilket udgør et påbud med hensyn til, hvorledes den skal opfyldes.

22      Det må fastslås, at Retten med denne påstand faktisk anmodes om at pålægge Kommissionen at træffe en almindelig afgørelse om tildeling af støtte.

23      I denne henseende er det tilstrækkeligt at bemærke, at Retten i forbindelse med legalitetskontrollen i henhold til artikel 263 TEUF ikke har kompetence til at give Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer påbud (kendelse af 22.9.2016, Gaki mod Kommissionen, C-130/16 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2016:731, præmis 14), selv når de vedrører den nærmere opfyldelse af afsagte domme (kendelse af 19.7.2016, Trajektna luka Split mod Kommissionen, T-169/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:441, præmis 13).

24      Det følger heraf, at den anden påstand ikke kan tages til følge, idet Retten ikke har kompetence til at påkende den.

 Realiteten

25      Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet i det væsentlige fremsat tre anbringender om for det første tilsidesættelse af finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), sammenholdt med punkt 8.1 i indkaldelsen af forslag, for det andet tilsidesættelse af samme forordnings artikel 197, stk. 3, og for det tredje tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

26      Hvad angår det første anbringende har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), sammenholdt med punkt 8.1 i indkaldelsen af forslag. Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen ikke kan pålægge de europæiske samarbejdsudvalg, der ikke er juridiske personer, at bevise, at de råder over en bankkonto eller deres egen årsopgørelse.

27      Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at alle konsortiets medlemmer har ført bevis for, at de har tilstrækkelig adgang til finansielle ressourcer. Kommissionen har ikke i sin analyse taget hensyn til, at de østrigske og britiske lovgivninger, der gælder for henholdsvis Mayr-Melnhof Packagings europæiske samarbejdsudvalg og DS Smiths europæiske samarbejdsudvalg, giver disse udvalg mulighed for over for virksomheden at gøre krav på godtgørelse af udgifter i forbindelse med deres aktiviteter, herunder retten til at bevare aflønningen af de bestyrelsesmedlemmer og de medlemmer, der er en del af projektet.

28      For så vidt angår enheder uden status som juridisk person kræver finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), i øvrigt ikke beviser, der svarer til dem, der kræves for juridiske personer, men tilsvarende beviser.

29      Endelig er sagsøgeren af den opfattelse, at den fortolkning af finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), som Kommissionen har anlagt i den anfægtede afgørelse, ikke alene bevirker, at det ansøgende konsortium udelukkes fra indkaldelsen af forslag, men også, at flertallet af de europæiske samarbejdsudvalg i medlemsstaterne, der ikke har status som juridiske personer, udelukkes fra indkaldelsen af forslag.

30      Kommissionen har gjort gældende, at beviset for finansiel kapacitet som omhandlet i finansforordningens artikel 198, stk. 2, kræves af alle ansøgere, uanset om de har status som juridisk person eller ej.

31      Ifølge Kommissionen skal kontrollen af den finansielle kapacitet foretages på grundlag af de oplysninger og bilag, der er angivet i finansforordningens artikel 196, stk. 1, litra c). Formålet med denne kontrol er at give oplysninger om den berørte ansøgers stabilitet og finansielle solvens.

32      Der er derfor en større usikkerhed om den finansielle kapacitet hos enheder, der ikke har status som juridiske personer. Denne omstændighed øger den økonomiske risiko for Unionens almindelige budget og for dens finansielle interesser ved tildeling af støtte. I denne sammenhæng tilsigter finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), ved at kræve beviser svarende til dem, der er angivet i denne forordnings artikel 196, stk. 1, litra c), alene at kompensere for de risici, der er forbundet med disse enheders retlige status, hvilket begrunder muligheden for at pålægge dem en betingelse, der er strengere end det, der kræves af juridiske personer.

33      Kommissionen har gjort gældende, at det påhviler medansøgerudvalgene ikke blot at fremlægge beviser svarende til dem, der er opregnet i finansforordningens artikel 196, stk. 1, litra c), men også bevis for deres ligeværdighed i overensstemmelse med samme forordnings artikel 197, stk. 2, litra c). Et bevis må anses for at være tilsvarende, hvis det svarer til det, der kræves af en juridisk person, og som i denne henseende indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 196, stk. 1, litra c).

34      Ifølge Kommissionen kontrollerer den anfægtede afgørelse imidlertid ikke, hvorvidt den finansielle kapacitet for et medansøgerudvalg og en juridisk person er tilsvarende, eftersom de nævnte udvalg ikke har været i stand til at godtgøre denne kapacitet i henhold til finansforordningens artikel 198. I denne henseende har de sidstnævnte ikke godtgjort, at de har finansielle ressourcer, som de frit kan disponere over.

35      Det skal bemærkes, at finansforordningens artikel 198, stk. 2, bestemmer, at den, der ansøger om støtte, skal råde over »stabile finansieringskilder, som er tilstrækkelige til, at vedkommende kan opretholde sine aktiviteter i hele den periode, hvortil der ydes tilskud, og deltage i finansieringen heraf ([herefter] »finansiel kapacitet«)«. I henhold til denne artikels stk. 4 skal kontrollen af den finansielle kapacitet navnlig baseres på en analyse af eventuelle oplysninger eller bilag, der er omhandlet i artikel 196 i finansforordningen vedrørende støtteansøgningernes indhold, herunder bl.a. resultatopgørelsen og balancen for op til de tre seneste afsluttede regnskabsår.

36      Endvidere bestemmer finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), at enheder, der ikke er juridisk personer, har ret til at deltage i en indkaldelse af forslag, forudsat at de frembyder garanti for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser svarende til den garanti, som juridiske personer frembyder. I denne forbindelse skal ansøgeren have en tilsvarende finansiel kapacitet som de nævnte personer, og ansøgeren skal gennem sine repræsentanter føre bevis for, at disse betingelser er opfyldt.

37      Henset til indholdet af finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), hvis formål er at gøre det muligt for enheder, der ikke er juridiske personer, på samme måde som juridiske personer at deltage i Unionens indkaldelser af forslag, kan de oplysninger og de bilag, der er omhandlet i denne forordnings artikel 196, stk. 1, litra c), som er nødvendige for at godtgøre en finansiel kapacitet i forbindelse med en støtteansøgning, og som bl.a. består af resultatopgørelsen og balancen for op til de tre seneste afsluttede regnskabsår, ikke fortolkes således, at det kun er disse elementer, der kan godtgøre, at der foreligger en sådan kapacitet.

38      Desuden ville en fortolkning af finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), som indebar, at enheder, der ikke er juridiske personer, pålægges at fremlægge beviser, der generelt er forbundet ved besiddelsen af en sådan status, underminere denne bestemmelses effektive virkning ved at skabe hindringer for deres deltagelse i støtteansøgningerne.

39      Selv om beviset for en finansiel kapacitet, der svarer til en juridisk persons, således skal kunne føres ved andre midler end dem, der er nævnt som eksempel i finansforordningens artikel 196, stk. 1, litra c), forholder det sig ikke desto mindre således, at de oplysninger, der fremlægges for at godtgøre, at der foreligger en sådan kapacitet, skal gøre det muligt at efterprøve, om den enhed, der ikke er en juridisk person, er i stand til at frembyde garanti for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser svarende til den garanti, som juridiske personer kan frembyde, således som det fremgår af ordlyden af artikel 197, stk. 2, litra c).

40      I det foreliggende tilfælde har Kommissionen i den anfægtede afgørelse vurderet, at medansøgerudvalgene ikke opfyldte betingelserne i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), og punkt 8.1 i indkaldelsen af forslag, hvorefter ansøgerne, hovedansøgerne og medansøgerne skal have en solid finansiel kapacitet, som er tilstrækkelig til, at de kan opretholde deres aktiviteter under foranstaltningens varighed, og om nødvendigt deltage i finansieringen heraf, med den begrundelse, at de nævnte udvalg hverken havde årsregnskaber (balance og/eller resultatopgørelse) eller bankkonti (jf. præmis 17 ovenfor). Det fremgår således af den anfægtede afgørelse, at godtgørelsen af en solid finansiel kapacitet ifølge Kommissionen kræver fremlæggelse af beviser for, at der foreligger årsregnskaber (balance og/eller resultatopgørelse) eller en bankkonto.

41      Som fastslået i præmis 36-39 ovenfor, fastsætter finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), sammenholdt med artikel 196, stk. 1, litra c), imidlertid ikke, at de elementer, der kan godtgøre den finansielle kapacitet hos enheder, der ikke er juridiske personer, er begrænset til beviser for, at de råder over årsregnskaber (balance og/eller resultatopgørelse) eller egne bankkonti.

42      Den anfægtede afgørelse blev derfor vedtaget i strid med finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c).

43      Endvidere er den anfægtede afgørelse, til trods for Kommissionens argumenter om, at bl.a. medansøgerudvalgene ikke var i stand til at fremlægge bevis for deres finansielle kapacitet, ikke baseret på denne omstændighed, som den ikke nævner, og følgelig ikke forklarer, hvorfor de oplysninger, som sagsøgeren eventuelt har fremlagt på vegne af konsortiet, ikke udgør beviser for en støtteberettiget finansiel kapacitet som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c).

44      Det følger af det ovenstående, at anbringendet om en tilsidesættelse af finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), sammenholdt med punkt 8.1 i indkaldelsen af forslag, skal tages til følge.

45      Følgelig skal den anfægtede afgørelse annulleres, uden at det er nødvendigt at undersøge det andet og det tredje anbringende samt det spørgsmål, der blev rejst under retsmødet, om en angivelig ændring af beløbet i den oprindeligt fremsendte støtteansøgning.

 Sagsomkostninger

46      Ifølge Rettens procesreglements artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, pålægges det denne at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i overensstemmelse med dennes påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Niende Afdeling):

1)      Europa-Kommissionens afgørelse af 14. april 2021 om afslag på støtteansøgningen indgivet af EWC Academy GmbH i henhold til indkaldelse af forslag VP/2020/008 annulleres.

2)      Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af EWC Academy afholdte omkostninger.

Costeira

Perišin

Zilgalvis

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 21. december 2022.

Underskrifter


*      Processprog: tysk.