Language of document : ECLI:EU:T:2008:407





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 26. september 2008 – Ellinikos Niognomon mod Kommissionen

(Sag T-312/08 R)

»Særlige rettergangsformer – direktiv 94/57/EF – fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe – tilbagekaldelse af godkendelse af en sådan organisation – begæring om udsættelse af gennemførelse – afvisning«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – skøn, der tilkommer dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 19 og 20)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – sagsøgerens retlige interesse i en udsættelse – negativ forvaltningsakt – ingen interesse (art. 242 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 25 og 26)

3.                     Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – betingelser – påbud til Kommissionen om at forlænge eller forny godkendelse af en organisation, der udfører inspektion af skibe og udsteder certifikater vedrørende søfartssikkerhed i medlemsstatens navn – foranstaltning uforenelig med kompetencefordelingen mellem institutionerne – begæring ikke taget til følge (art. 233 EF og 243 EF; Rådets direktiv 94/57) (jf. præmis 28 og 29)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens skrivelse vedrørende tilbagekaldelse af sagsøgerens godkendelse i henhold til Kommissionens beslutning 2005/623/EF af 3. august 2005 om forlængelse af den begrænsede godkendelse af det hellenske skibsregister (Ellinikos Niognomon AE) (EUT L 219, s. 43).

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.