Language of document :

Sag anlagt den 11. januar 2013 - ANKO mod Kommissionen

(Sag T-17/13)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias (Athen, Grækenland) (ved advokat B. Christianos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

-    Det fastslås, at sagsøgeren ikke som følge af uberettiget betaling skal tilbagebetale det beløb, som Kommissionen betalte sagsøgeren i forbindelse med POCEMON-projektet.

Det fastslås, at sagsøgeren ikke skal betale Kommissionen en forudfastsat erstatning i forbindelse med POCEMON-projektet.

Det fastslås, at Kommissionen ikke retmæssigt kunne foretage modregning i det beløb, den skulle betale til ANKO, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag vedrører Kommissionens ansvar i henhold til artikel 272 TEUF vedrørende kontrakt nr. 216088 til gennemførelse af projektet "Point Of CarE MONitoring and Diagnostics for Autoimmune Diseases" (POCEMON). Sagsøgeren har særligt gjort gældende, at Kommissionen, selv om den opfyldte sine egne kontraktmæssige forpligtelser,rejste krav om tilbagebetaling af de beløb, den havde betalt til ANKO i strid med kontrakten, princippet om god tro, forbuddet mod retsmisbrug og proportionalitetsprincippet. Endvidere foretog Kommissionen modregning af fordringer, som ikke var sikre, opgjorte og forfaldne.

-    Sagsøgeren har af disse grunde for det første gjort gældende, at selskabet ikke har pligt til som følge af uberettiget betaling at tilbagebetale hele det beløb, som Kommissionen betalte selskabet i forbindelse med projektet POCEMON. For det andet har selskabet gjort gældende, at det ikke har pligt til at betale Kommissionen en forudfastsat erstatning (liquidated damages) i forbindelse med projektet POCEMON. For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ikke var berettiget til at foretage modregning i de beløb, som Kommissionen skyldte sagsøgeren, og som ikke er sikre, opgjorte og forfaldne.

____________