Sag anlagt den 26. oktober 2020 – Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-553/20)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Artikel 1, stk. 6, litra d) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2020/1054 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid, og forordning (EU) nr. 165/2014, for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer 1 , annulleres.
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Subsidiært, såfremt Domstolen finder, at den anfægtede bestemmelse i forordning 2020/1054 ikke kan udskilles fra resten af forordningen uden at dette vil påvirke forordningens indhold, har Republikken Polen nedlagt påstand om, at forordning 2020/1054 annulleres i sin helhed.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Republikken Polen har fremsat følgende anbringender til støtte for sin påstand om annullation af de anfægtede bestemmelser i forordning 2020/1054:
1) tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (artikel 5, stk. 4, TEU), idet de steder, hvor førerne er forpligtede til at afholde hviletid, er vilkårligt udpeget
2) tilsidesættelse af artikel 91, stk. 2 TEUF, idet der er vedtaget foranstaltninger uden hensyntagen til levestandarden og beskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportinfrastrukturen.
3) tilsidesættelse af artikel 94 TEUF, idet der er vedtaget foranstaltninger uden hensyntagen til transportvirksomhedernes økonomiske situation
4) tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet bestemmelsen er formuleret på en upræcis måde og således at det ikke er muligt at fastslå hvilke forpligtelser, der følger af bestemmelsen.
5) tilsidesættelse af artikel 11 TEUF og artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som følge af manglende hensyntagen til miljøbeskyttelseskrav.
Republikken Polen har navnlig gjort gældende, at den anfægtede bestemmelse tilsidesætter proportionalitetsprincippet. Som følge af vedtagelsen af uegnede kriterier for, hvilke steder førerne skal afholde hviletid, er princippet om, at føreren frit kan disponere over sin tid, der fremgår af forordning 561/2006, blevet tilsidesat. Samtidig er operatørerne pålagt en urimelig byrde, som ikke kun vil påvirke situation negativt for de enkelte erhvervsdrivende, især små og mellemstore virksomheder, og markedet for transportydelser, men tillige det naturlige miljø. Det er især erhvervsdrivende fra landene uden for Den Europæiske Unions centrum, som vil lide under de negative følger af anvendelsen af den anfægtede bestemmelse. Samtidig er den vedtagne foranstaltning ikke objektivt begrundet med henvisning til førernes situation. Ej heller afspejler foranstaltningen de regulerede tjenesteydelsers specifikke karakter.
____________
1 EUT 2020, L 249, s 49.