Language of document :

Sag anlagt den 3. september 2013 – Marchiani mod Parlamentet

(Sag T-479/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-Charles Marchiani (Toulon, Frankrig) (ved advokat C.-S. Marchiani)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Generalsekretærens afgørelse af 4. juli 2013 annulleres.

Debitnota af 5. juli 2013 annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren anfægtet Europa-Parlamentets afgørelse om at søge tilbagebetaling af beløb, som sagsøgeren modtog mellem 2001 og 2004 som assistentgodtgørelse til parlamentsmedlemmer.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

Første anbringende om en procedurefejl, for så vidt som Europa-Parlamentets generelsekretærs afgørelse af 4. juli 2013 var i strid med Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelser af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og princippet om kontradiktion og retten til forsvar.

Andet anbringende om en fejlagtig anvendelse af regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer (herefter »OGM-regulativet«).

Tredje anbringende om en urigtig vurdering af sagens akter.

Fjerde anbringende om at Europa-Parlamentets generelsekretær ved afgørelsens vedtagelse den 4. juli 2013 ikke havde den fornødne upartiskhed.

Femte og sjette anbringende om forældelse af de krav, der var genstand for tilbagebetalingskravet.