Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 20. april 2005

i sag T-318/03, Atomic Austria GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) 1

(EF-varemærker - ordmærket ATOMIC BLITZ - indsigelse fra indehaveren af de nationale ordmærker ATOMIC - bevis for fornyelsen af registreringen af det ældre varemærke - omfanget af Harmoniseringskontorets behandling - afvisning af indsigelsen - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(Processprog: tysk)

I sag T-318/03, Atomic Austria GmbH, Altenmarkt (Østrig), ved advokaterne G. Kucsko og C. Schmacher, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: G. Schneider og B. Müller), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)var Fábricas Agrupadas de Muñecas de Onil SA, Onil (Spanien), angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. juli 2003 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 95/2003-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Atomic Austria GmbH og Fábricas Agrupadas de Muñecas de Onil SA, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og I Pelikánová; justitssekretær: J. Plingers, den 20. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Afgørelsen truffet den 9. juli 2003 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 95/2003-2) annulleres.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 304 af 13.12.2003.