Language of document :

Rettens dom af 28. februar 2024 – Danmark mod Kommissionen

(Sag T-364/20) 1

(Statsstøtte – offentlig finansiering af den faste jernbane- og vejforbindelse over Femern Bælt – støtte indrømmet af Danmark til Femern – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – annullationssøgsmål – spørgsmålet, om en bestemmelse kan udskilles – formaliteten – begrebet »virksomhed« – begrebet »økonomisk virksomhed« – aktiviteter med anlæg og drift af en fast jernbane- og vejforbindelse – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejning af konkurrencevilkårene)

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Danmark (ved C. Maertens og M. Søndahl Wolff, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne R. Holdgaard og J. Pinborg)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Noë, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Belgien (ved L. Van den Broeck, som befuldmægtiget, bistået af advokat J. Vanden Eynde), Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og R. Kanitz, som befuldmægtigede) og Storhertugdømmet Luxembourg (ved A. Germeaux og T. Schell, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Kongeriget Danmark nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2020) 1683 final af 20. marts 2020 om Danmarks statsstøtte SA.39078 – 2019/C (ex 2014/N) til Femern (EUT 2020, L 339, s. 1), for så vidt som foranstaltningerne i form af kapitalindskud og en kombination af statslån og statsgarantier til fordel for Femern i afgørelsens artikel 2, første punktum, blev kvalificeret som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF (herefter »den anfægtede afgørelse«).

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes.

Kongeriget Danmark bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)    Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland og Storhertugdømmet Luxembourg bærer hver deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 287 af 31.8.2020.