Appel iværksat den 18. februar 2022 af Dyson Ltd, Dyson Technology Ltd, Dyson Operations Pte Ltd, Dyson Manufacturing Sdn Bhd, Dyson Spain, SL, Dyson Austria GmbH, Dyson sp. z o.o., Dyson Ireland Ltd, Dyson GmbH, Dyson, Dyson Srl, Dyson Sweden AB, Dyson Denmark ApS, Dyson Finland Oy og Dyson BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 8. december 2021 i sag T-127/19, Dyson m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-122/22 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Dyson Ltd, Dyson Technology Ltd, Dyson Operations Pte Ltd, Dyson Manufacturing Sdn Bhd, Dyson Spain, SL, Dyson Austria GmbH, Dyson sp. z o.o., Dyson Ireland Ltd, Dyson GmbH, Dyson, Dyson Srl, Dyson Sweden AB, Dyson Denmark ApS, Dyson Finland Oy og Dyson BV (ved solicitors og avocats E. Batchelor, T. Selwyn Sharpe og M. Healy)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves i sin helhed.

Det fastslås, at Kommission begik en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten, og sagen hjemvises til Retten for så vidt angår påstanden om erstatning.

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af Dyson afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første foretog Retten en urigtig kvalificering af Dysons anbringender og undlod at give en begrundelse. Dysons anbringende var alene rettet mod den omstændighed, at Kommissionen begik en alvorlig og åbenbar fejl ved at vælge en testmetode, som klart ikke var omfattet af dens skønsbeføjelse, nemlig den metode, der bestod i at teste uden tilstedeværelsen af støv. Retten undersøgte ikke dette anbringende.

For det andet begik Retten en fejl i forbindelse med anvendelsen af retspraksis om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser, idet den ikke lagde afgørende vægt på sin konstatering af, at Kommissionen havde tilsidesat et ufravigeligt krav i henhold til grunddirektivets artikel 10.

For det tredje foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser og en urigtig retlig kvalificering af beviserne ved at fastslå, at den i grunddirektivet indeholdte præcisering »under anvendelsen« gav anledning til fortolkningsvanskeligheder.

For det fjerde foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser ved at fastslå, at den i grunddirektivet indeholdte præcisering »under anvendelsen« gav anledning til reguleringsmæssig kompleksitet.

For det femte foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser ved at fastslå, at Kommissionens tilsidesættelse af det grundlæggende princip om ligebehandling ikke udgjorde en alvorlig og åbenbar fejl.

For det sjette foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser ved at fastslå, at Kommissionens tilsidesættelse af det grundlæggende princip om retten til god forvaltning og/eller det grundlæggende princip om pligt til at udvise omhu ikke udgjorde en alvorlig og åbenbar fejl.

For det syvende foretog Retten en fejlagtig anvendelse af lovgivningen om tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelser ved at fastslå, at Kommissionens tilsidesættelse af det grundlæggende princip om retten til fri erhvervsudøvelse ikke udgjorde en alvorlig og åbenbar fejl.

____________