PERSONALERETTENS DOM (Første Afdeling)
16. januar 2007
Sag F-3/06
Jacques Frankin m.fl.
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – afslag – overførsel af pensionsrettigheder erhvervet i Belgien«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Jacques Frankin og 482 andre tjenestemænd og midlertidigt ansatte har nedlagt påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 10. juni 2005 om afslag på at yde sagsøgerne bistand i henhold til bestemmelserne i vedtægtens artikel 24, dels om erstatning for det tab, som de mener at have lidt som følge heraf.
Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder erhvervet før ansættelse ved EF – overførsel til fællesskabsordninger
(Tjenestemandsvedtægten, art. 24, stk. 1; bilag VIII, art. 11, stk. 2)
En institution tilsidesætter ikke sin bistandspligt i henhold til vedtægtens artikel 24 som følge af et afslag på en tjenestemands ansøgning om institutionens finansielle og tekniske bistand med henblik på for det første at få fastslået, om tjenestemanden har en individuel interesse i at ansøge om en ny overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet inden ansættelse ved Fællesskaberne i henhold til betingelser i en belgisk pensionsordning, der i almindelighed er mere favorable på grund af en ny lov i denne medlemsstat, for derefter i givet fald at opnå denne nye overførsel, såfremt denne institution klart har afvist at ophæve den oprindelige afgørelse om overførsel. Denne institution kan nemlig med rette anse en sådan ansøgning om bistand for rettet mod en af sine afgørelser, idet overførslen anses for en handling, som består af to afgørelser, der efter tjenestemandens ansøgning træffes henholdsvis af den nationale pensionsinstitution, som fastsætter opgørelsen over erhvervede rettigheder, derefter af fællesskabsinstitutionen, der, henset til disse rettigheder, fastsætter antallet af pensionsgivende tjenesteår, der godskrives i fællesskabspensionsordningen som overførte rettigheder. Den omstændighed, at virkeliggørelsen af det mål, med henblik på hvilket en ansøgning indgives, kan forudsætte institutionens ophævelse af en, indebærer dog ikke nødvendigvis – navnlig hvis institutionen er rede til den pågældende ophævelse – at der ansøges om bistand mod en institutionsakt, hvorved bistanden udelukkes fra anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 24, der omfatter beskyttelsen af tjenestemændene mod tredjemands handlinger og ikke mod akter udstedt af institutionen selv. Dette er derimod tilfældet, såfremt institutionen klart har meddelt sit afslag på at ophæve den pågældende forvaltningsakt.
Den pågældende kan i øvrigt i en sådan sammenhæng ikke med føje henvise til omsorgspligten mod afgørelsen om afslag på sin ansøgning, idet denne pligt ikke kan tvinge institutionen til at fravige de betingelser, som dens bistand er underlagt. Den pågældende kan heller ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af princippet om »pacta sunt servanda«, idet der ikke henvises til nogen kontrakt eller aftale, som institutionen ikke har overholdt, eller princippet patere legem quam ipse fecisti, da vedtægten ikke er en regel, der er vedtaget af en institution som ansættelsesmyndighed, men af fællesskabslovgiver.
Endelig er det anbringende, der er fremført med hensyn til afslaget på denne ansøgning, hvorefter ændringen i den belgiske lov har skabt en forskelsbehandling mellem de EF-tjenestemænd, der har overført de pensionsrettigheder, der er erhvervet i Belgien, alt efter om de har ansøgt om overførsel af disse rettigheder før eller efter ikrafttrædelsen af den nye lov, ikke relevant over for det afslag på bistand, som institutionen støtter ret på. Anbringendet om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet er nemlig kun relevant, såfremt det var blevet gjort gældende, at institutionen havde ydet sin bistand til andre tjenestemænd og ansatte, der var stillet på samme måde som sagsøgeren.
(jf. præmis 27-34, 38, 46, 60 og 61)
Henvisning til:
Retten, 10. juli 1997, sag T-81/96, Apostolidis m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 207, og II, s. 607, præmis 90 og den deri nævnte retspraksis.