Language of document :

Sag anlagt den 2. april 2013 – Gemeente Leidschendam-Voorburg mod Kommissionen

(Sag T-190/13)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Gemeente Leidschendam-Voorburg (Leidschendam-Voorburg, Nederlandene) (ved advokaterne A. de Groot og J.J.M. Sluijs)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er rettet mod Kommissionens afgørelse af 23. januar 2013 K(2013) 87 om statsstøtte SA.24123 (2012/C) (ex 2011/NN), som Nederlandene har iværksat –Leidschendam-Voorburg kommunes påståede salg af jord under markedsprisen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende: Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og/eller tilsidesættelse af begrundelsespligten

For det første har Kommissionen ladet urimeligt lang tid forløbe, før den indledte proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF, således at parterne fik en berettiget forventning om, at den omtvistede aftale ikke var i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF.

For det andet har Kommissionen foretaget en forkert og ufuldstændig bedømmelse af de faktiske omstændigheder.

For det tredje har Kommissionen begået fejl ved fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder vedrørende finansiering ved hjælp af statslige midler.

Andet anbringende: Urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF

For det første har kommunen handlet på samme måde som en privat virksomhed i den samme situation ville have handlet.

For det andet blev der ikke givet Schouten & De Jong Projectontwikkeling BV sammen med Bouwfonds Ontwikkeling BV nogen fordel, som de ikke også kunne have opnået under normale forretningsvilkår på markedet.

Tredje anbringende vedrørende artikel 107, stk. 3, TEUF: I tilfælde af, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger statsstøtte ydet af kommunen, besvares bekræftende, er denne støtte forenelig med artikel 107, stk. 3, TEUF.