PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

20. september 2007

Sag F-111/06

Nikos Giannopoulos

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – ansøgning om ændret indplacering – ligebehandling – faglig erfaring – begrundelsespligt – ny faktisk omstændighed – formaliteten«

Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Giannopoulos bl.a. har nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet af Rådets ansættelsesmyndighed den 29. november 2005 vedrørende afslag på hans ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, om ændring af indplacering i en lønklasse samt tilkendelse af erstatning.

Udfald: Rådet frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – sagsanlæg – forudgående administrativ klage – frister – retstab – fristfornyelse – betingelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – udnævnelse i den højeste lønklasse i stillingsgruppen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 31, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – udnævnelse i den højeste lønklasse i stillingsgruppen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 5 og art. 31, stk. 2)

4.      Tjenestemænd – ansættelse – afgørelse om indplacering i lønklasse – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, og art. 31)

5.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – udnævnelse i den højeste lønklasse i stillingsgruppen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 1, femte led, stk. 1, og art. 31, stk. 2)

1.       Selv om enhver tjenestemand i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, kan forelægge en ansøgning for ansættelsesmyndigheden om at træffe en beslutning for sit vedkommende, indebærer dette ikke, at tjenestemanden kan tilsidesætte de i vedtægtens artikel 90 og 91 fastsatte frister for administrative klager og sagsanlæg ved indirekte at anfægte en tidligere afgørelse, hvis lovlighed ikke er blevet bestridt inden for de fastsatte frister. Kun væsentlige nye omstændigheder kan begrunde, at der forelægges en ansøgning, hvis formål er at få ændret en sådan afgørelse.

Dette er tilfældet for så vidt angår en tjenestemands ansøgning om en fornyet undersøgelse af hans indplacering ved hans udnævnelse, såfremt administrationen inden denne ansøgning, med henblik på en ændret indplacering, har foretaget en fornyet undersøgelse af den pågældendes aktmappe sammen med aktmapper fra andre tjenestemænd, hvis indplacering ligeledes er endelig, uden dog at have oplyst den interesserede herom. Denne omstændighed berettiger nemlig, i overensstemmelse med princippet om retten til domstolsprøvelse, at Retten kan efterprøve, hvorvidt afslaget på at foretage en ændring af sagsøgerens indplacering er begrundet.

(jf. præmis 28 og 31)

2.      De ganske særlige kvalifikationer, som gør det muligt at anvende vedtægtens artikel 31, stk. 2, skal ikke vurderes i forhold til befolkningen som helhed, men i forhold til gennemsnitsprofilen for de beståede ansøgere, hvilket er en personkreds, der allerede er meget nøje udvalgt i henhold til kravene i vedtægtens artikel 27.

Hvad angår varigheden af en nyansat tjenestemands faglige erfaring kan den omstændighed, at en person kan godtgøre adskillige års faglig erfaring, ikke i sig selv berettige ham til at blive udnævnt i den højeste lønklasse inden for stillingsgruppen. Den omstændighed, at denne erfaring overstiger den minimumsvarighed, der kræves for at deltage i den udvælgelsesprøve, som tjenestemanden har bestået, er ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at varigheden af denne erfaring er ganske usædvanlig. Den ganske usædvanlige karakter skal vurderes ud fra varigheden af de øvrige beståede ansøgeres faglige erfaring i forbindelse med udvælgelsesprøver, som er afholdt i henhold til lignende udvælgelsesprocedurer. Under alle omstændigheder giver denne bedømmelse, selv om det antages, at varigheden af tjenestemandens faglige erfaring må anses for at være ganske usædvanlig, imidlertid ikke den pågældende en ret til at blive indplaceret i den højeste lønklasse inden for stillingsgruppen. Selv om en nyansat tjenestemand opfylder alle betingelserne for anvendelse af vedtægtens artikel 31, stk. 2, med henblik på at blive indplaceret i den højeste lønklasse inden for stillingsgruppen, har han nemlig ikke af den grund en subjektiv ret til en sådan indplacering. Dette gælder så meget desto mere for en tjenestemand, som ikke opfylder alle de kriterier, som ansættelsesmyndigheden har undersøgt ved bedømmelsen af, om der eventuelt foreligger ganske usædvanlige kvalifikationer.

Hvad angår kvaliteten af den faglige erfaring skal denne ikke bedømmes abstrakt, men alene ud fra kravene til den stilling, vedkommende besatte ved sin indtrædelse i tjenesten.

(jf. præmis 57, 60 og 62-64)

Henvisning til:

Domstolen, 29. juni 1994, sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 30.

Retten, 5. november 1997, sag T-12/97, Barnett mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 313, og II, s. 863, præmis 50; 6. juli 1999, sag T-203/97, Forvass mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 129, og II, s. 705, præmis 49; 11. juli 2002, sag T-381/00, Wasmeier mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 677, præmis 56, 57, 65 og 125; 3. oktober 2002, sag T-6/02, Platte mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 189, og II, s. 973, præmis 38; 17. december 2003, sag T-133/02, Chawdhry mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 1617, præmis 102; 15. november 2005, sag T-145/04, Righini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 349, og II, s. 1547, præmis 92; 15. marts 2006, sag T-411/03, Herbillon mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 45, og II-A-2, s. 193, præmis 62; 15. marts 2006, sag T-429/03, Valero Jordana mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 51, og II-A-2, s. 217, præmis 89 og 91, og 10. maj 2006, sag T-331/04, R mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 72 og 74.

Personaleretten, 26. april 2006, sag F-16/05, Falcione mod Kommissionen, Sml. Pers, I-A-1, s. 3, og II-A-1, s. 7, præmis 55 og 56.

3.      Muligheden for at indplacere en særligt kvalificeret ansøger til en tjenestemandsstilling i den højeste lønklasse inden for stillingsgruppen som følge af tjenestens specifikke behov har til formål at gøre det muligt for den pågældende institution som arbejdsgiver at rekruttere en person, der på grund af forholdene på arbejdsmarkedet kunne tænkes at få en række tilbud fra andre mulige arbejdsgivere, og som institutionen derfor risikerer at gå glip af. Vedtægtens artikel 31, stk. 2, fastsætter under alle omstændigheder, at den pågældende kvalifikationer skal sammenlignes med kravene til den stilling, han i sin egenskab af tjenestemand besatte ved ansættelsen.

På denne baggrund kan en nyansat tjenestemand kun godtgøre, at institutionen har tilsidesat tjenestens særlige behov, såfremt meddelelsen om den udvælgelsesprøve, vedkommende bestod, stillingsoplaget fra hans første ansættelse eller arten af de funktioner, han reelt har bestridt i forbindelse med denne ansættelse, taler for hans indplacering i den højeste lønklasse inden for stillingsgruppen.

Herved kan det forhold, at der på et tidspunkt i institutionen har været et større behov for specialiserede tjenestemænd på den nyansatte tjenestemands område, ikke alene lede til den konklusion, at institutionen har særlige vanskeligheder ved at rekruttere personale, som er egnet til at udføre de pågældende opgaver.

(jf. præmis 67-69 og 71)

Henvisning til:

Retten, 26. oktober 2004, sag T-55/03, Brendel mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 311, og II, s. 1437, præmis 112, og R mod Kommissionen, præmis 36 og 39.

4.      Selv om det på baggrund af pligten til god forvaltningsskik er beklageligt, at administrationen ikke har fundet det nødvendigt at oplyse tjenestemanden om, at de kompetente tjenestegrene har foretaget en fornyet undersøgelse af hans indplacering i lønklassen med henblik på eventuelt at ændre indplaceringen til den højeste lønklasse inden for stillingsgruppen, indebærer denne omstændighed ikke, at den ansættelsesmyndighed, som har givet afslag på den pågældendes ansøgning, har tilsidesat begrundelsespligten, såfremt denne afgørelse klart angiver de kriterier og indicier, ansættelsesmyndigheden har lagt til grund for at vurdere den ganske særlige karakter af sagsøgerens erfaring. Henset til ansættelsesmyndighedens vide skønsbeføjelse, kan en sådan begrundelse gøre det muligt for sagsøgeren at gøre sig bekendt med den individuelle og relevante begrundelse, som er lagt til grund for afslaget om indplacering i den højeste lønklasse. For at opfylde begrundelsespligten kræves det ikke, at ansættelsesmyndigheden herudover præciserer, hvilken uddannelse og varighed af erhvervserfaringen, der er nødvendig for at efterkomme sagsøgerens ansøgning om en højere lønklasse, da undersøgelsen foretages konkret.

(jf. præmis 84)

5.      Vurderingen af en tjenestemands ganske særlige kvalifikationer med henblik på indplaceringen i lønklassen kan ikke foretages abstrakt, men skal ske på baggrund af den stilling, han er ansat i. Fællesskabets retsinstanser kan dog ikke tage stilling til et anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og foretage en detaljeret bedømmelse af sammenlignelige ansøgeres kvalifikationer, da de herved sætter sig i stedet for ansættelsesmyndigheden og derfor tilsidesætter ansættelsesmyndighedens vide skønsbeføjelse. Hertil kommer, at den konkrete karakter af bedømmelsen i henhold til vedtægtens artikel 31, stk. 2, principielt er til hinder for, at en tjenestemand med rette kan påberåbe sig, at der er sket tilsidesættelse af dette princip.

(jf. præmis 94 og 95)

Henvisning til:

Retten, Chawdhry mod Kommissionen, præmis 102; Brendel mod Kommissionen, præmis 129, og R mod Kommissionen, præmis 104.