Sag T-614/13

Romonta GmbH

mod

Europa-Kommissionen

»Miljø – direktiv 2003/87/EF – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – midlertidige regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter fra 2013 – afgørelse 2011/278/EU – nationale gennemførelsesforanstaltninger fremsendt af Tyskland – klausul om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde – erhvervsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed – ejendomsret – proportionalitet«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 26. september 2014

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kommissionsafgørelse stilet til medlemsstaterne om gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter – endelig fastlæggelse af samtlige de faktorer, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger – automatisk gennemførelse – medlemsstaternes skøn – foreligger ikke

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 11; Kommissionens afgørelse 2013/448)

2.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – foreløbig ordning for gratistildeling af kvoter – udtømmende harmoniserede tildelingsregler – Kommissionens skøn – foreligger ikke – afgørelse fra Kommissionen, hvorved der gives afslag på tildeling af kvoter på grundlag af en klausul om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og grundlæggende rettigheder – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278, art. 10 og art. 15, stk. 3, og afgørelse 2013/448)

3.      EU-retten – principper – Force majeure – begreb – usædvanlige og uforudsigelige omstændigheder, som den person, der påberåber sig dem, ikke har mulighed for at afværge, også selv om han udviser den størst mulige påpasselighed – selskab underlagt ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – risiko for at blive insolvent – force majeure foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87; Kommissionens afgørelse 2013/448)

4.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – foreløbig ordning for gratistildeling af kvoter – ingen klausul om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde – tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder – foreligger ikke

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 15-17; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278)

5.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – foreløbig ordning for gratistildeling af kvoter – ingen klausul om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278)

6.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – foreløbig ordning for gratistildeling af kvoter – udtømmende harmoniserede tildelingsregler – tildeling på grundlag af en national regel, som går videre end de harmoniserede regler – uforenelighed – afgørelse fra Kommissionen, hvorved der gives afslag på tildeling af kvoter på grundlag af en klausul om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde – tilsidesættelse af subsidiaritetsprincippet – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(Jf. præmis 29-37)

2.      Inden for rammerne af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner er gratistildelingen af kvoter underlagt de udtømmende regler for gratistildelingen, som er fastlagt i afgørelse 2011/278 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87.

Kommissionens afgørelse om at afslå eller ikke tildele kvoter gratis til et anlæg afhænger således udelukkende af, om de kvoter, som den pågældende medlemsstat har tildelt anlægget, er blevet beregnet i henhold til disse regler. Kommissionen råder ikke over nogen skønsbeføjelse i denne henseende og kan navnlig ikke godkende en gratistildeling af emissionskvoter på grundlag af en klausul om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde. Kommissionen tilsidesatte således ikke proportionalitetsprincippet eller de grundlæggende rettigheder, der tilkommer operatøren af det pågældende anlæg, idet den afviste en tildeling i et sådant tilfælde.

(jf. præmis 44, 46 og 47)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 48 og 49)

4.      Afgørelse 2011/278 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87 giver ikke mulighed for gratistildeling af kvoter på grundlag af en klausul om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde. Manglen på en sådan klausul udgør et indgreb i de virksomheders erhvervsfrihed og frihed til at oprette og drive egen virksomhed samt ejendomsret som fastsat i artikel 15-17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som rammes af sådanne byrder.

Begrænsningerne i disse grundlæggende rettigheder påvirker imidlertid ikke deres væsentligste indhold. Den ordning, der er indført med afgørelse 2011/278, tilgodeser faktisk hensynet af almen interesse om at beskytte miljøet og tager højde for de niveauer for emissionsnedbringelser, der videnskabeligt anses for påkrævet for at undgå farlige klimaændringer. For så vidt som denne afgørelse ikke er åbenbart uegnet i forhold til de mål, der skal nås, fordi den ikke indeholder en klausul i tilfælde af, at der foreligger en urimelig byrde, udgør et indgreb i de grundlæggende rettigheder ikke en tilsidesættelse af disse rettigheder.

(jf. præmis 58, 59, 61, 67 og 73)

5.      Den omstændighed, at afgørelse 2011/278 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87 ikke giver mulighed for at godkende gratistildeling af kvoter på grundlag af en klausul om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde, gør den ikke åbenbart uforholdsmæssig i snæver forstand. Der er ikke fremført noget bevis, der gør det muligt at antage, at eksistensen for driftslederne af de anlæg, der er underlagt ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, gennem anvendelsen af tildelingsreglerne i afgørelse 2011/278 typisk er udsat for andre ulemper end dem, der er forbundet med markedsøkonomien. Den omstændighed, at denne afgørelse ikke indeholder en klausul med henblik på at forebygge situationer, der truer en virksomheds overlevelse på grund af økonomiske og finansielle vanskeligheder, som er en følge af måden, hvorpå den individuelle virksomhed drives, gør det ikke muligt at konkludere, at den er åbenbart uforholdsmæssig i snæver forstand.

Indførelsen af en sådan klausul er nemlig svær at forene med princippet om, at forureneren betaler, der for miljøområdet er forankret i artikel 191, stk. 2, TEUF. Selv i mangel af en sådan klausul er den af EU-lovgiver indførte midlertidige ordning desuden i visse tilfælde uegnet til at afhjælpe eventuelle økonomiske vanskeligheder for de anlæg inden for en sektor, der er udsat for en risiko for carbon leakage. Kommissionen er derimod ikke forpligtet til at sikre den enkelte virksomhed en vis mindsteproduktion, beregnet på grundlag af virksomhedens egne kriterier for rentabilitet og udvikling.

Endvidere afhænger miljøfordelene af, hvor strengt den samlede mængde af de tildelte kvoter, som udgør den samlede grænse for de emissioner, der er tilladt ifølge ordningen, fastsættes. Hvis der eksisterede en klausul i tilfælde af, at der foreligger en urimelig byrde, kunne driftlederne blive mindre tilbøjelige til at reducere deres emissioner gennem omkostningseffektive eller tekniske foranstaltninger.

(jf. præmis 79, 81, 83, 89 og 91-93)

6.      Afgørelse 2011/278 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87 fastlægger udtømmende reglerne om gratistildeling af kvoter. En sådan fuld harmonisering i hele EU forudsætter, at disse tildelingsregler nødvendigvis udelukker enhver gratistildeling i henhold til nationale regler.

Eftersom det er en nødvendig følge af disse generelle regler, at de har en større virkning på visse anlæg end på andre, vedrører disse regler samtlige tilfælde, herunder de atypiske tilfælde. En medlemsstat kan ikke ensidigt indrømme en undtagelse fra de EU-retlige harmoniserede regler.

Eftersom de harmoniserede regler henhører under Unionens enekompetence, kan subsidiaritetsprincippet ikke påberåbes over for en afgørelse truffet af Kommissionen, hvorved gratistildeling af kvoter afvises på baggrund af en national bestemmelse om tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde.

(jf. præmis 101 og 103-105)