RETTENS DOM (Appelafdelingen)
2. marts 2010
Sag T248/08 P
Frantisek Doktor
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Appel — personalesag — tjenestemænd — ansættelse — prøvetid — forlængelse af prøvetiden — udtalelse ved prøvetidens udløb — afskedigelse efter prøvetidens udløb — vedtægtens artikel 34 — urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser — Personalerettens forpligtelse til at begrunde sine afgørelser«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 16. april 2008, Doktor mod Rådet (sag F73/07, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 91, og II‑A‑1, s. 479), med påstand dels om ophævelse af denne dom, dels om erstatning.
Udfald: Appellen forkastes. Frantisek Doktor og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger for nærværende instans.
Sammendrag
1. Retspleje — dommes begrundelse — rækkevidde
(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)
2. Tjenestemænd — administrationens omsorgspligt — rækkevidde
(Tjenestemandsvedtægten, art. 34)
3. Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — begreb — forberedende akt — udtalelse ved prøvetidens udløb med henblik på en afgørelse om udnævnelse til tjenestemand eller afskedigelse — ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 34, 90 og 91)
4. Appel — anbringender — utilstrækkelig begrundelse
(Art. 253 EF)
5. Tjenestemænd — afgørelse, der indeholder et klagepunkt — begrundelsespligt — rækkevidde — utilstrækkelig begrundelse
(Art. 253 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 25)
1. Personaleretten er forpligtet til at begrunde sine afgørelser i tilstrækkeligt omfang, således at Retten kan udøve sin prøvelsesret. Denne forpligtelse kan imidlertid ikke fortolkes som en forpligtelse for Personaleretten til at tage nærmere stilling til hvert eneste anbringende, som sagsøgeren har fremsat, navnlig når det ikke er tilstrækkeligt klart og præcist og ikke er underbygget af udførlige beviser.
(jf. præmis 64)
Henvisning til:
Domstolen, 6. marts 2001, sag C274/99 P, Connolly mod Kommissionen, Sml. I, s. 1611, præmis 121, Domstolen, 4. oktober 2007, sag C311/05 P, Naipes Heraclio mod KHIM, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52, Domstolen, 9. september 2008, forenede sager C120/06 P og C121/06 P, FIAMM og FIAMM Technologies mod Rådet og Kommissionen, Sml. I, s. 6513, præmis 91.
2. Henset til administrationens omsorgspligt, der indebærer, at der skal tilvejebringes en rimelig balance mellem kravene til tjenesten og den berørte tjenestemands interesser, kan ansættelsesmyndigheden med føje afstå fra straks at træffe strenge foranstaltninger over for den omhandlede tjenestemand på prøve og beslutte at give den pågældende en ny chance for at bevise, at han opfyldte betingelserne for at blive udnævnt til tjenestemand.
(jf. præmis 79)
Henvisning til:
Domstolen, 29. juni 1994, sag C298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 38.
3. Udtalelsen ved prøvetidens udløb udgør ikke en retsakt, der indeholder et klagepunkt, da der er tale om en akt, der forbereder en afgørelse om, hvorvidt den pågældende ansatte på prøve skal udnævnes til tjenestemand eller afskediges.
(jf. præmis 81)
Henvisning til:
Retten, 16. marts 2009, sag T156/08 P, R mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑B‑1, s. 11, og II‑B‑1, s. 51, præmis 48-55.
4. Spørgsmålet vedrørende rækkevidden af pligten til at begrunde en afgørelse, der træffes af en fællesskabsinstitution, er et retsspørgsmål, som er undergivet Rettens kontrol i forbindelse med en appel af en dom afsagt af Personaleretten.
(jf. præmis 92)
Henvisning til:
Domstolen, 28. juni 2005, forenede sager C189/02 P, C202/02 P, C205/02 P – C208/02 P og C213/02 P, Dansk Rørindustri m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 5425, præmis 453, Domstolen, 28. februar 2008, sag C17/07 P, Neirinck mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 50-52, Domstolen, 10. juli 2008, sag C413/06 P, Bertelsmann og Sony Corporation of America mod Impala, Sml. I, s. 4951, præmis 30.
5. Det er muligt for det første at afhjælpe en utilstrækkelig — men ikke en fuldstændig mangel på — begrundelse for en afgørelse, der er truffet af en fællesskabsinstitution over for en tjenestemand, selv under sagens behandling, når den pågældende før sagens anlæggelse allerede rådede over oplysninger, der udgør begyndelsen af en begrundelse, og for det andet at anse en afgørelse for at være tilstrækkeligt begrundet, når den er truffet i en sammenhæng, som han har kendskab til, og som giver ham mulighed for at forstå dens rækkevidde, og for det tredje særligt for så vidt angår afslag på forfremmelser og ansøgninger at supplere begrundelsen i afgørelsen om at meddele afslag på en klage, idet begrundelsen for dette afslag er sammenfaldende med begrundelsen for den afgørelse, som klagen var rettet imod.
(jf. præmis 93)
Henvisning til:
Retten, 15. september 2005, sag T132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 253, og II, s. 1169, præmis 32 og 36 og den deri nævnte retspraksis, Retten, 3. oktober 2006, sag T171/05, Nijs mod Revisionsretten, Sml. Pers. IA2, s. 195, og IIA2, s. 999, præmis 42 og 45, Retten, 4. juli 2007, sag T502/04, Lopparelli mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑2, s. 145, og II‑A‑2, s. 995, præmis 76 og 83, Retten, 11. juli 2007, sag T93/03, Konidaris mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑2, s. 149, og II‑A‑2, s. 1045, præmis 51-54.