Language of document :

Sag anlagt den 8. marts 2024 – CU mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-145/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CU (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet den 5. maj 2023 af direktøren for budget og personale, hvorved der blev givet afslag på den ansøgning om bistand, som sagsøgeren havde indgivet den 18. februar 2021 i henhold til vedtægtens artikel 24, annulleres.

Sagsøgte pålægges at betale sagsøgeren en erstatning for den psykisk skade, som sagsøgeren har lidt som følge af sagsøgtes undladelse, der efter ret og billighed kan opgøres til 25 000 EUR.

EU-Udenrigstjenesten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af en rimelig sagsbehandlingsfrist, af bistandspligten og af princippet om god forvaltningsskik på grund af undersøgelsens lange varighed, manglende overholdelse af fristen for behandling ansøgningen om bistand, men ligeledes om manglede behandling af den klage, der blev indgivet mod den bebyrdende afgørelse, hvilket begrunder betaling af en erstatning.

Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt på en hensigtsmæssig og effektiv måde, om manglende upartiskhed og om tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang og af retten til at blive genstand for en undersøgelse, hvorunder såvel belastende som diskulperende oplysninger tages i betragtning.

Tredje anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn af de fremsatte påstande, af begrebet chikane og af, hvad der udgør misbrug, men også af det omhandlede individuelle og kollektive ansvar.

____________