Language of document :

Sag anlagt den 1. marts 2024 – WebGroup Czech Republic mod Kommissionen

(Sag T-139/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: WebGroup Czech Republic, a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokaterne M. Pinto de Lemos Fermiano Rato og A. Kontosakou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse C(2023) 8850 final af 20. december 2023 om udpegning af XVideos som en meget stor onlineplatform i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 1 (»den anfægtede afgørelse«) annulleres delvist, for så vidt som den pålægger sagsøgeren den pligt, der er fastsat i artikel 39, stk. 1, i forordning 2022/2065, og hvorefter udbydere af meget store onlineplatforme, som viser reklamer på deres onlinegrænseflader, skal gøre en database med de i artikel 39, stk. 2, omhandlede oplysninger offentligt tilgængelig på et særligt område af deres onlinegrænseflade ved hjælp af et søgbart og pålideligt værktøj, der gør det muligt at foretage forespørgsler på baggrund af flere kriterier og gennem deres applikationsprogrammeringsgrænseflade, i hele den periode, hvor de præsenterer en reklame, og i ét år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader.

Det fastslås, at artikel 39 i forordning 2022/2065 er delvist uanvendelig, for så vidt som den pålægger sagsøgeren den pligt, der er fastsat i forordningens artikel 39, stk. 1, og hvorefter udbydere af meget store onlineplatforme, som viser reklamer på deres onlinegrænseflader, skal gøre en database med de i artikel 39, stk. 2, omhandlede oplysninger offentligt tilgængelig på et særligt område af deres onlinegrænseflade ved hjælp af et søgbart og pålideligt værktøj, der gør det muligt at foretage forespørgsler på baggrund af flere kriterier og gennem deres applikationsprogrammeringsgrænseflade, i hele den periode, hvor de præsenterer en reklame, og i ét år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringende.

Det gøres gældende, at den pligt, der ved artikel 39, stk. 1, i forordning 2022/2065 pålægges sagsøgeren, til at gøre en database med mindst de oplysninger, der er opregnet i forordningens artikel 39, stk. 2, offentligt tilgængelig, er ulovlig, idet den er i strid med sagsøgerens og dennes annoncørers ret til fortrolighed og sagsøgerens grundlæggende ret til frit at oprette og drive virksomhed (artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder) og sagsøgerens ejendomsret (chartrets artikel 17).

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19.10.2022om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT 2022, L 277, s. 1).