Sag anlagt den 26. februar 2024 – Global Legal Action Network og CAN-Europe mod Kommissionen
(Sag T-120/24)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Global Legal Action Network (Galway, Irland) og Climate Action Network Europe (CAN-Europe) (Bruxelles, Belgien) (ved barrister-at-law H. Leith)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Kommissionens afgørelse (herefter »den anfægtede afgørelse«) fremsendt ved skrivelse af 14. december 2023, hvorved Kommissionen afslog sagsøgernes anmodning om intern prøvelse af 23. august 2023, indgivet i henhold til Århusforordningens artikel 10, annulleres 1 .
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.
Første anbringende om, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse fejlagtigt afviste afsnit IV i anmodningen om intern prøvelse som uantageligt. Enhver konstatering af, at grundene i afsnit IV i anmodningen om intern prøvelse ikke kunne støtte sagsøgernes anmodning om intern prøvelse, var også fejlagtig. Disse fejl skyldtes anvendelsen af et urigtigt retligt kriterium og/eller åbenbart urigtige skøn.
Andet anbringende om, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse fejlagtigt forkastede sagsøgernes grunde til at anmode om intern prøvelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1319 af 28. juni 2023 1 . Dette anbringende indeholder fire led, som underbygger, at der blev anvendt et urigtigt retligt kriterium, og/eller at den anfægtede afgørelse var baseret på åbenbart urigtige skøn.
Første led om, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse fejlagtigt fastslog, at der ikke er nogen gældende retlig forpligtelse til at vurdere de globale reduktioner af drivhusgasemissioner, der vil være nødvendige for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 o C (hvilket indebærer en forpligtelse til at vurdere gennemførligheden af at gøre dette gennem emissionsvejene, herunder med hensyn til gennemførligheden af at forlade sig på teknologier til fjernelse af kuldioxid, som antaget af visse veje). Endvidere fastslog Kommissionen ved den anfægtede beslutning fejlagtigt, at der var blevet taget hensyn til, i hvilket omfang det er muligt at forlade sig på teknologier til fjernelse af kuldioxid.
Andet led om, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse fejlagtigt fastslog, at EU ikke har nogen retlig forpligtelse til at fastsætte sine emissionsmål for 2030 i overensstemmelse med et rimeligt mål for EU’s rimelige andel af de globale emissionsreduktioner, der vil være nødvendige for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 o C.
Tredje led om, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse fejlagtigt forkastede den grund til den interne prøvelse, som gik ud på, at EU er forpligtet til, med henblik på et rimeligt mål for EU’s rimelige andel, at opnå det fulde omfang af de emissionsreduktioner, som EU kan nå på sit område. I den anfægtede afgørelse blev eksistensen af denne pligt ikke bestridt, og det blev ikke forsøgt at påvise, at de årlige emissionstildelinger var blevet fastsat i overensstemmelse med en sådan pligt.
Fjerde led om, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse fejlagtigt forkastede den grund til den interne prøvelse, at der ved vurderingen til støtte for de årlige emissionstildelinger ikke blev taget hensyn til de grundlæggende rettigheder eller det bidrag til klimaændringerne, som EU’s emissionsmål vil medføre. I den anfægtede afgørelse blev der kun henvist til hensynet i denne vurdering til nogle, men ikke alle grundlæggende rettigheder. Denne vurdering undersøger slet ikke, i hvilket omfang klimaændringer (herunder de klimaændringer, som EU’s emissionsmål vil bidrage til) vil påvirke disse grundlæggende rettigheder.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner, som ændret ved forordning (EU) 2021/1767 (EUT 2006, L 264, s. 13).
1 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1319 af 28.6.2023 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2126 med henblik på revision af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden 2023 til 2030 (EUT 2023, L 163, s. 9).