Sag T-291/06

Operator ARP sp. z o.o.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – strukturomlægningsstøtte ydet af Republikken Polen til en stålproducent – beslutning, hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet, og der fastsættes påbud om tilbagesøgning heraf – protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri – annullationssøgsmål – retlig interesse – formaliteten – begrebet begunstiget – artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – retlig interesse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – kommissionsbeslutning, som erklærer en støtte for uforenelig med fællesmarkedet og anordner tilbagebetaling

(Art. 230 EF)

2.      Statsstøtte – kommissionsbeslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning – den foreløbige karakter af Kommissionens vurdering – Kommissionens forpligtigelse til at foretage en tilstrækkelig definition af rammerne for undersøgelsen

(Art. 88, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6, stk. 1)

3.      Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – sondring i forhold til åbenbart urigtigt skøn

(Art. 230 EF og 253 EF)

4.      Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – tilbagesøgning hos en virksomhed, der ikke er støttemodtager, men som har købt støttemodtagerens aktiver og fortsætter dennes aktiviteter – betingelse

(Art. 88, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 14, stk. 1)

1.      Spørgsmålet om, hvorvidt et annullationssøgsmål, der er anlagt af en fysisk eller juridisk person, kan antages til realitetsbehandling, vurderes ud fra sagsøgerens eksisterende og aktuelle interesse i en annullation af den anfægtede beslutning.

For så vidt angår en kommissionsbeslutning, hvorved en støttes manglende forenelighed med fællesmarkedet fastslås, kan en virksomheds retlige interesse ikke afvises alene på grund af den faktiske omstændighed, at den omtvistede støtte er blevet tilbagebetalt af en af de andre enheder, som i beslutningen er udpeget som solidarisk ansvarlig for tilbagebetalingen, når de enheder, der faktisk har tilbagebetalt den ulovlige støtte, i henhold til national ret i en nærmere bestemt periode ville kunne gøre en regresret gældende mod sagsøgeren.

(jf. præmis 25 og 27)

2.      Undersøgelsesfasen i henhold til artikel 88, stk. 2, EF skal give Kommissionen mulighed for at indhente fuldstændige oplysninger om alle sagens elementer. Ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 88 EF skal beslutningen om at indlede undersøgelse sammenfatte de relevante faktiske og retlige spørgsmål, indeholde en »foreløbig vurdering« fra Kommissionens side af den påtænkte foranstaltning og anføre, om der er tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet. Endvidere skal den pågældende medlemsstat og andre interesserede parter i beslutningen opfordres til at fremsætte bemærkninger. Kommissionens gennemgang har nødvendigvis foreløbig karakter. Det følger heraf, at Kommissionen ikke er forpligtet til at foretage en fuldstændig vurdering af den omhandlede støtte i meddelelsen om indledning af denne procedure. Det er derimod nødvendigt, at Kommissionen giver en tilstrækkelig beskrivelse af rammerne for dens undersøgelse med henblik på ikke at gøre de berørte parters ret til at fremkomme med deres bemærkninger meningsløs.

(jf. præmis 36-38)

3.      Det er nødvendigt at sondre mellem anbringender vedrørende manglende eller utilstrækkelig begrundelse og anbringender om, at begrundelsen for en afgørelse er urigtig. Sidstnævnte aspekt vedrører den materielle gennemgang vedrørende beslutningens lovlighed og ikke tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og kan således ikke give anledning til en tilsidesættelse af artikel 253 EF. Derfor kan Retten ikke i forbindelse med efterprøvelsen af, om begrundelsespligten er overholdt, gennemgå lovligheden af den begrundelse, som Kommissionen har anført til støtte for sin beslutning. Ved behandlingen af et anbringende om manglende eller utilstrækkelig begrundelse kan der ikke tages hensyn til klagepunkter og argumenter, der tager sigte på at bestride berettigelsen af den omtvistede beslutning, idet disse er irrelevante i denne sammenhæng.

(jf. præmis 48)

4.      Udvidelsen af kredsen af enheder, der er forpligtet til at tilbagebetale en statsstøtte, kan kun være berettiget, hvis overførslen af aktiver indebærer en risiko for omgåelse af virkningen af påbuddet om tilbagesøgning, og navnlig hvis den oprindelige støttemodtager som følge af overtagelsen af aktiver står tilbage som en »tom skal«, i forhold til hvilken det ikke er muligt at opnå tilbagebetaling af den ulovlige støtte. Endvidere kan udvidelsen være begrundet i, at erhververen af aktiverne faktisk nyder godt af den med støtten forbundne konkurrencefordel.

Når en virksomhed, som har modtaget ulovlig støtte, bliver solgt til markedsprisen, kan køberen i den henseende ikke anses for at have haft nogen fordel i forhold til de øvrige aktører på markedet. Det kan således ikke pålægges køberen at tilbagebetale støtten. Det gælder nærmere bestemt vedrørende køb af aktiver, at når køberen har betalt en markedsbestemt købspris for overtagelse af dele af aktiverne, indebærer denne foranstaltning ikke, at køberen faktisk fortsat nyder godt af den konkurrencefordel, der var knyttet til modtagelsen af den støtte, der blev ydet til sælgeren. I et sådant tilfælde kan det hverken lægges til grund, at den oprindelige støttemodtager som følge af overtagelsen af aktiver står tilbage som en »tom skal«, i forhold til hvilken det ikke er muligt at opnå tilbagebetaling af den ulovlige støtte, eller at køberen faktisk fortsat nyder godt af den konkurrencefordel, der var knyttet til modtagelsen af støtten.

(jf. præmis 66 og 67)