Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. februar 2008 - Spanien mod Kommissionen

(Sag T-266/04) 1

(EUGFL - Garantisektionen - udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering - tilbagekøb af frugter og grøntsager - fuldstændig kontrol af de tilbagekøbte produkter - markafgrøder og kvægpræmier - 24 måneders frist)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado F. Díez Moreno)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Visaggio, S. Pardo Quintillán og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2004/457/EF af 29. april 2004, hvorved visse udgifter afholdt af medlemsstaterne på vegne af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 156, s. 48, berigtiget i EUT L 202, s. 35), udelukkes fra EF-finansiering, for så vidt som den berører Kongeriget Spanien.

Konklusion

1)    Kommissionens beslutning 2004/457/EF af 29. april 2004, hvorved visse udgifter afholdt af medlemsstaterne på vegne af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, annulleres for så vidt som den fra EF-finansiering dels udelukker udgifter vedrørende markafgrøder og kvægpræmier, der er afholdt af Kongeriget Spanien i de selvstyrende regioner Baskerlandet og Rioja for produktionsåret 1998/1999, dels udelukker udgifter vedrørende markafgrøder og kvægpræmier, der er afholdt af Kongeriget Spanien før den 22. marts 2000 i den selvstyrende region Baskerlandet for produktionsåret 1999/2000.

2)    I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 217 af 28.8.2004.