Language of document :

Sag anlagt den 27. august 2010 - Adelholzener Alpenquellen mod KHIM (flaskes form med reliefagtig gengivelse af tre bjergtoppe)

(Sag T-347/10)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Adelholzener Alpenquellen GmbH (Siegsdorf, Tyskland) (ved Rechtsanwalt O. Rauscher)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1516/2009-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Tredimensionelt varemærke i form af en flaske med reliefagtig gengivelse af tre bjergtoppe for varer i klasse 32.

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 1, da det omhandlede EF-varemærke har fornødent særpræg, tilsidesættelse af artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke skulle have støttet sin afgørelse på fejlen i en disclaimer, og tilsidesættelse af artikel 75, andet punktum, i forordning nr. 207/2009, da sagsøgeren ikke havde haft lejlighed til at udtale sig om bestemte gengivelser, som afgørelsen blev støttet på.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).