PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

20. januar 2011

Sag F-132/07

Guido Strack

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – vedtægtens artikel 17, 17a og 19 – ansøgning om tilladelse til at offentliggøre dokumenter – ansøgning om tilladelse til at udgive en tekst – ansøgning om tilladelse til at benytte oplysninger for nationale retsinstanser – formaliteten«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Guido Strack har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 20. juli 2007, 9. august 2007, 11. september 2007 og 9. november 2007 om afslag på hans ansøgninger om tilladelse til at offentliggøre og anvende en række dokumenter i forbindelse med en straffesag mod kommissionsmedlemmer og tjenestemænd i Kommissionen, samt påstand om erstatning på minimum 10 000 EUR for den skade, han har lidt som følge af disse afgørelser.

Udfald: Kommissionen frifindes. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Retspleje – indgivelse af svarskrift – frist – forlængelse

(Personalerettens procesreglement, art. 39, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – ytringsfrihed – udøvelse heraf – grænser

(Art. 6, stk. 3, TEU; tjenestemandsvedtægten, art. 17a)

3.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – ytringsfrihed – offentliggørelse af tekster, der vedrører Unionens virksomhed – ikke pligt til at underrette forhenværende tjenestemænd – offentliggørelse af tjenstlige oplysninger – krav om forudgående samtykke fra forhenværende tjenestemænd

(Tjenestemandsvedtægten, art. 17 og 17a)

4.      Tjenestemænd – søgsmål – ansøgning i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 1 – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1)

5.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – offentliggørelse af tjenstlige oplysninger – krav om forudgående samtykke – formålet hermed

(Art. 339 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 17)

6.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – offentliggørelse af tjenstlige oplysninger – krav om forudgående samtykke – krav om indgivelse af en tilstrækkelig præcis ansøgning til administrationen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 17)

7.      Tjenestemænd – principper – princippet om god forvaltningsskik – rækkevidde

8.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – offentliggørelse af tjenstlige oplysninger – vidneforklaring for en national ret – krav om forudgående samtykke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 11, stk. 1, art. 17 og 19)

1.      Ifølge artikel 39, stk. 2, i Personalerettens procesreglement kan retsformanden forlænge den frist, inden for hvilken sagsøgte skal indgive svarskrift. Den omstændighed, at der er meddelt flere forlængelser, uden at en egentlig kontradiktorisk forhandling har fundet sted, indebærer ikke en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til en retfærdig rettergang, såfremt parternes situation ikke derved er blevet væsentligt ændret. Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en retfærdig rettergang, skal vurderes i lyset af parternes samlede situation.

(jf. præmis 31)

2.      Det udgør et indgreb i tjenestemandens ytringsfrihed, såfremt tjenestemanden har pligt til at underrette ansættelsesmyndigheden om, at han agter at udgive en tekst, der vedrører Unionens virksomhed. Dette indgreb skal derfor vurderes i lyset af artikel 10, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention, der sikrer de grundlæggende rettigheder, som udgør en integrerende del af EU-rettens almindelige retsgrundsætninger i henhold til artikel 6, stk. 3, TEU. Det fremgår af den nævnte konventions artikel 10, stk. 2, at da udøvelsen af ytringsfriheden »medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser«, som er foreskrevet ved lov. Dertil kommer, at en regel kun lovligt kan indebære begrænsninger af ytringsfriheden, hvis den er tilstrækkelig præcis til, at borgeren kan indrette sin adfærd derefter, hvilket i øvrigt er et krav ifølge retssikkerhedsprincippet.

(jf. præmis 59)

Henvisning til:

Domstolen: 6. marts 2001, sag C-274/99 P, Connolly mod Kommissionen, præmis 40-42; 3. juni 2008, sag C-308/06, Intertanko m.fl., præmis 69

3.      Eftersom vedtægtens artikel 17a ikke finder anvendelse på forhenværende tjenestemænd, kan sådanne tjenestemænd udgive dokumenter, der vedrører Unionens aktiviteter, uden på forhånd at underrette ansættelsesmyndigheden herom, men de har pligt til i medfør af vedtægtens artikel 17 at indhente samtykke, både inden de offentliggør oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde, og inden de offentliggør dokumenter, som de selv eller i samarbejde med andre har udarbejdet, og som indeholder sådanne oplysninger, medmindre offentligheden allerede har fået adgang til disse oplysninger.

(jf. præmis 62-64)

4.      Formålet med en ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, skal formuleres tilstrækkelig klart til, at ansættelsesmyndigheden kan træffe afgørelse med fuldt kendskab til sagen, og hvis der ikke foreligger en konkret anmodning om en stillingtagen, foreligger der ikke en ansøgning i denne bestemmelses forstand. Formålet med ansøgningen kan nemlig ikke nås, hvis ansættelsesmyndigheden ikke er i stand til med tilstrækkelig klarhed at forstå ansøgningens genstand.

(jf. præmis 69)

Henvisning til:

Domstolen: 12. marts 1975, sag 23/74, Küster mod Parlamentet, præmis 11

Retten: 11. juni 1996, sag T-110/94, Sánchez Mateo mod Kommissionen, præmis 26; 11. juni 1996, sag T-111/94, Ouzounoff Popoff mod Kommissionen, præmis 28

5.      Vedtægtens artikel 17 forbyder i princippet en tjenestemand at afsløre oplysninger, som han har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af sit arbejde, og gør en sådan afsløring betinget af, at der foreligger et forudgående samtykke. Denne samtykkeordning skal give ansættelsesmyndigheden mulighed for at sikre sig, at afsløringen ikke vil skade Unionens interesser, herunder bl.a. Unionens funktionsmåde og omdømme. Formålet med denne ordning er endvidere at give Unionen mulighed for at sikre, at tjenestemændene indretter deres adfærd under hensyntagen til institutionens interesser og de forpligtelser, der påhviler dem i medfør af artikel 339 TEUF. Den ordning, der er indført ved vedtægtens artikel 17, har derfor bl.a. til formål at opretholde det tillidsforhold, der skal være mellem institutionen og dens ansatte.

(jf. præmis 71)

6.      Det følger af den samtykkeordning, der er indført ved vedtægtens artikel 17, at en tjenestemand, der ønsker at afsløre oplysninger, som han har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af sit arbejde, eller at anvende konstateringer, der er foretaget inden for disse rammer, for en national retsinstans, har pligt til at indgive en tilstrækkelig klar ansøgning til ansættelsesmyndigheden.

En sådan ordning forudsætter, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives tilladelse til offentliggørelse af oplysninger, skal vurderes i lyset af alle de faktiske omstændigheder i den konkrete sag og deres indvirkning på institutionen og udøvelsen af den offentlige tjeneste. En sådan ordning gør det endvidere nødvendigt at foretage en afvejning af de forskellige foreliggende interesser med henblik på at afgøre, om Unionens interesser eller offentlighedens interesse i at modtage oplysninger skal veje tungest. Det kan i øvrigt ikke forholde sig anderledes, idet ytringsfriheden omfatter retten til at udbrede oplysninger, og en nægtelse af at give tilladelse til en sådan udbredelse på grundlag af en samlet og abstrakt vurdering opfylder ikke betingelserne for, at der kan foretages indgreb i ytringsfriheden.

Dertil kommer, at det ville påvirke selve indholdet af den ret til domstolsprøvelse, der tilkommer enhver retsundergiven, og som er fastsat i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis ansættelsesmyndigheden traf en generel og abstrakt afgørelse uden først at have foretaget en fuldstændig og detaljeret undersøgelse.

(jf. præmis 72-75)

Henvisning til:

Domstolen: 18. februar 1992, sag C-54/90, Weddel mod Kommissionen, generaladvokat Van Gervens forlag til afgørelse, punkt 11

Retten: 13. juni 2002, sag T-74/01, Ferrer de Moncada mod Kommissionen, præmis 58

7.      Princippet om god forvaltningsskik fritager ikke tjenestemanden for den pligt til at give underretning og til at optræde loyalt over for institutionerne, som han skal opfylde på institutionernes begæring.

(jf. præmis 79)

Henvisning til:

Retten: 23. januar 2002, sag T-386/00, Gonçalves mod Parlamentet, præmis 74; 17. oktober 2002, sag T-180/00, Astipesca mod Kommissionen, præmis 93; 11. marts 2003, sag T-186/00, Conserve Italia mod Kommissionen, præmis 50

8.      Vedtægtens artikel 17 og 19 indebærer ganske vist ikke en pligt for tjenestemanden til at begrænse antallet og omfanget af de dokumenter, som han ønsker at opnå tilladelse til at offentliggøre eller til at fremlægge i en retssag, såfremt han er af den opfattelse, at udbredelsen og fremlæggelsen under en retssag af hvert enkelt dokument er begrundet. I overensstemmelse med den forpligtelse til at udvise loyalitet, som påhviler tjenestemanden i medfør af vedtægtens artikel 11, første afsnit, skal tjenestemanden fremme administrationens arbejde. På denne baggrund er den pligt, der påhviler tjenestemanden til at give tilstrækkeligt præcise oplysninger om bl.a. indholdet af de pågældende dokumenter og i hvilket omfang disse dokumenter er relevant for det generelle mål, han ønsker at nå, så meget desto mere væsentlig. Tjenestemanden kan derfor blive opfordret til at opdele dokumenterne efter passende og sammenhængende kriterier for at lette undersøgelsen af dem og i givet fald at udfærdige et sammendrag.

(jf. præmis 78 og 81)