Language of document : ECLI:EU:T:2014:254

Sag T-406/09

Donau Chemie AG

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – markedet for calciumcarbid og magnesiumbaserede reagenser til stål- og gasindustrien i EØF med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – prisfastsættelse og markedsopdeling – bøder – artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – formildende omstændigheder – samarbejde under den administrative procedure – begrundelsespligt – ligebehandling – proportionalitet – betalingsevne«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 14. maj 2014

1.      Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

(Art. 253 EF)

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde

(Art. 81 EF og 253 EF)

3.      Konkurrence – bøder – størrelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret – retsvirkning – underlagt retningslinjerne for bødeberegning – ikke omfattet – forpligtelse til at overholde ligebehandlingsprincippet

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering – gennemførelsen af overtrædelsen – konkret indvirkning på markedet – særskilte kriterier

(Art. 81 EF; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 22)

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – ændring af retningslinjerne for bødeberegning – pligt for Kommissionen til at holde sig til sin tidligere beslutningspraksis – foreligger ikke

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03 og 2006/C 210/02)

6.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering – vurdering fra sag til sag – hensyntagen til kriterier, der ikke udtrykkeligt er nævnt i de af Kommissionen fastsatte retningslinjer

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering – adfærdens forsætlige karakter kan have større betydning end dens virkninger

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

8.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed og varighed – overtrædelse begået af flere virksomheder – grovheden skal bedømmes individuelt

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)

9.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – grovheden af den enkelte berørte virksomheds deltagelse – sondring

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

10.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – bedømmelseskriterier

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

11.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhed, der under pression har deltaget i et kartel – ingen betydning – ingen formildende omstændighed

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)

12.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – hensyntagen til en virksomheds nedsatte betalingsevne – begreb – virksomhed af mindre størrelse end de andre deltagere i kartellet – ikke omfattet

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

13.    Konkurrence – bøder – pålæggelse – nødvendigt, at virksomheden har haft en fortjeneste af overtrædelsen – foreligger ikke – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – ingen fortjeneste – ikke omfattet

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

14.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – den anklagede virksomheds samarbejde uden for samarbejdsmeddelelsens anvendelsesområde – bedømmelseskriterier – hensyntagen til, at den berørte virksomhed ikke bestrider de faktiske omstændigheder – grænser

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)

15.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – indførelse af et program til at bringe adfærden i overensstemmelse med konkurrencereglerne – hensyntagen ikke påbudt

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03 og 2006/C 210/02)

16.    Konkurrence – EU-bestemmelser – overtrædelser – forsætlige eller uagtsomme – begreb

(Art. 81 EF)

17.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – dårlig økonomisk situation i den omhandlede sektor – ikke omfattet

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

18.    Retslig procedure – fremlæggelse af beviser – frist – for sen indgivelse af beviser – betingelser

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 1)

19.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser – virksomhed, der har deltaget i flere dele af en overtrædelse, og som kun har leveret beviser vedrørende én af disse dele – hensyntagen til denne virksomheds deltagelse i andre dele af overtrædelsen – afvisning fra realitetsbehandling

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

20.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – virksomhedens adfærd under den administrative procedure – indstilling skal lette Kommissionens konstatering af overtrædelsen

(Art. 81 EF; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)

21.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødens afskrækkende karakter – specifik forhøjelse for virksomheder med en særligt stor omsætning – Kommissionens skøn

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 30)

22.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – overholdelse af proportionalitetsprincippet – forpligtelse til at pålægge en bøde, der er nøjagtigt proportionel med det overskud, virksomheden har realiseret på de berørte markeder – foreligger ikke

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

23.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – bøde pålagt en lille eller mellemstor virksomhed – bøde, der udgør en procentdel, som ligger meget tæt på den maksimale øvre grænse på 10% af den samlede omsætning – procentdel, som overstiger den procentdel, som andre karteldeltagere er blevet pålagt – tilsidesættelse alene af denne grund af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)

24.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – relevant omsætning – overholdelse af principperne om ligebehandling og proportionalitet – indrømmelse af en bødenedsættelse under hensyntagen til en virksomheds særlige kendetegn bl.a. vedrørende risikoen for, at bøden kunne være disproportionel – retningslinjer vedtaget af Kommissionen – Kommissionens mulighed for at afvige derfra – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 37)

25.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – forpligtelse til at tage hensyn til, om den pågældende virksomhed befinder sig i en økonomisk underskudssituation – foreligger ikke – virksomhedens reelle betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst – hensyntagen – betingelser

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 35)

26.    Konkurrence – bøder – retningslinjer for beregning af bøder – retlig karakter – vejledende regler, som indebærer en selvpålagt begrænsning af Kommissionens skønsbeføjelse – Kommissionens mulighed for at afvige derfra – betingelser

(Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 29, 30 og 120)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 58-60, 222 og 306-310)

4.      I forbindelse med en procedure i henhold til artikel 81 EF gælder det ved Kommissionens vurdering af størrelsen af den bøde, en virksomhed bør pålægges, at der må sondres mellem kriteriet om, hvorvidt overtrædelsen er blevet udmøntet i praksis eller ej, og kriteriet vedrørende overtrædelsens konkrete indvirkning på markedet. For så vidt angår en overtrædelse, der består i markedsopdeling, fastsættelse af kvoter, fordeling af kunder, prisfastsættelser og udveksling af følsomme forretningsoplysninger, skal det første af disse to kriterier anses for opfyldt, hvis det er godtgjort, at det, der var blevet aftalt mellem deltagerne i et kartel, faktisk er blevet gennemført i deres forretningspraksis, dvs. at deltagerne i kartellet har truffet foranstaltninger til at anvende f.eks. de aftalte priser ved at annoncere dem til kunderne, give deres ansatte instruks om at anvende dem som udgangspunkt for prisforhandlinger og overvåge konkurrenternes og deres egne salgsafdelingers anvendelse af dem.

For så vidt angår kriteriet om en overtrædelses konkrete indvirkning på markedet rejser dette spørgsmålet om den faktiske virkning af gennemførelsen af overtrædelsen på konkurrencen på det relevante marked. Selv om gennemførelsen af overtrædelsen ganske vist udgør et relevant element, som, henset til hver enkelt sags særlige omstændigheder, kan vise sig at være tilstrækkeligt til at konkludere, at den omhandlede overtrædelse har haft en konkret indvirkning på markedet, er det ikke desto mindre således, at den omstændighed, at en aftale gennemføres, ikke nødvendigvis indebærer, at aftalen har konkrete virkninger. Kriterierne om henholdsvis, hvorvidt overtrædelsen er blevet udmøntet i praksis eller ej, og om dens konkrete indvirkning på markedet er således særskilte, og det kan ikke antages, at hvis det første er opfyldt, er det andet også automatisk opfyldt.

(jf. præmis 69 og 70)

5.      Selv om Kommissionen ikke kan fravige de regler, som den selv har pålagt sig, medmindre den anfører grunde, der er forenelige med ligebehandlingsprincippet, kan den frit ændre disse regler eller erstatte dem med andre regler. I et tilfælde, som er omfattet af anvendelsesområdet for de nye regler, kan det ikke foreholdes Kommissionen, at den ikke ved fastlæggelsen af overtrædelsens grovhed har analyseret et kriterium, som ikke fremgår af de nye regler, alene fordi en analyse deraf var foreskrevet i de tidligere regler.

(jf. præmis 74, 87, 150-152 og 175)

6.      Grovheden af overtrædelser af Unionens konkurrenceregler skal fastslås på grundlag af en lang række forhold, herunder sagens særlige omstændigheder, dens sammenhæng og bødernes afskrækkende virkning, uden at der er opstillet en bindende eller udtømmende liste over de kriterier, som obligatorisk skal tages i betragtning. Det forhold, at Kommissionen i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 har præciseret sin tilgang til vurderingen af en overtrædelses grovhed, er således ikke i strid med, at den vurderer overtrædelsen samlet på grundlag af alle de relevante omstændigheder i den pågældende sag, herunder de elementer, som ikke udtrykkeligt er nævnt i retningslinjerne.

Den omstændighed, at retningslinjerne ikke udtrykkeligt foreskriver en analyse af overtrædelsens konkrete indvirkning på markedet til brug ved fastlæggelsen af overtrædelsens grovhed med henblik på fastsættelsen af bødens grundbeløb, er ikke til hinder for, at Kommissionen ligeledes undersøger denne faktor. En sagsøger kan imidlertid ikke til støtte for sin anfægtelse af størrelsen af den bøde, vedkommende er blevet pålagt for en overtrædelse af konkurrencereglerne, begrænse sig til at anføre, at Kommissionen ved bedømmelsen af overtrædelsens grovhed ligeledes burde have analyseret den ene eller anden faktor, hvis analyse ikke er foreskrevet i retningslinjerne. Det må endvidere kræves, at sagsøgeren godtgør, hvorledes denne analyse ville have ændret Kommissionens bedømmelse af overtrædelsens grovhed og begrundet pålæggelsen af en mindre bøde.

(jf. præmis 76-78)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 81)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 92 og 138)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 93, 95, 115, 117 og 127)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 108, 143 og 144)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 110)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 112)

13.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 145)

14.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 154)

15.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 162, 166 og 169)

16.    For at en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler kan anses for at være begået forsætligt, kræves det ikke, at virksomheden var sig en overtrædelse af disse regler bevidst; det er tilstrækkeligt, at virksomheden ikke kunne være uvidende om, at dens adfærd havde til formål at begrænse konkurrencen inden for fællesmarkedet. Det følger heraf, at det ikke er en nødvendig forudsætning, for at en overtrædelse af disse regler kan fastslås, at de ansvarlige for en virksomhed har kendskab til det nøjagtige indhold er konkurrencereglerne, som kan erhverves ved et compliance-program til uddannelse og gennemførelse af overensstemmelse. Det er tværtimod muligt af fastslå, at der er begået en overtrædelse af disse regler ikke blot uagtsomt, men ligeledes forsætligt, på trods af fraværet af et sådant kendskab.

(jf. præmis 171)

17.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 175)

18.    Fremlæggelse af beviser efter duplikken er fortsat muligt, såfremt bevisets ophavsmand ikke inden afslutningen af den skriftlige forhandling havde kunnet fremlægge de pågældende beviser, eller modpartens for sene bevisfremlæggelse begrunder, at sagens akter suppleres for at sikre overholdelsen af kontradiktionsprincippet. For så vidt angår en undtagelse til reglerne om indgivelse af beviser pålægger Rettens procesreglements artikel 48, stk. 1, parterne at begrunde den forsinkede fremlæggelse af beviserne. En sådan pligt medfører, at retsinstanserne har kompetence til at efterprøve begrundelsens rigtighed og i givet fald indholdet af de pågældende beviser samt, såfremt anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, beføjelse til at afvise dem. Dette gælder så meget desto mere med hensyn til beviser, som er fremsat, efter at der er indgivet duplik.

(jf. præmis 212)

19.    Ved fastsættelsen af den passende nedsættelsessats, der skal anvendes i forhold til størrelsen af den bøde, der bør pålægges for en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler med henblik på at belønne en virksomhed for dens samarbejde under proceduren for fastslåelsen af denne overtrædelse, skal der ikke tages hensyn til den omstændighed, at denne bøde straffer virksomhedens deltagelse ikke blot i den del af overtrædelsen, for hvilken virksomheden har fremlagt beviser med betydelig merværdi, men ligeledes i forhold til en anden del af den samme overtrædelse, for hvilken sagsøgeren ikke har fremlagt sådanne beviselementer.

(jf. præmis 229)

20.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 233)

21.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 250)

22.    I forbindelse med en procedure i henhold til artikel 81 EF gælder det ved Kommissionens vurdering af størrelsen af den bøde, en virksomhed bør pålægges, at selv om den fortjeneste, den berørte virksomhed har kunnet drage af overtrædelsen og mere generelt det overskud, virksomheden har haft på de markeder, der var omfattet af overtrædelsen, udgør et element blandt andre, som kan tages i betragtning ved fastsættelsen af bødens beløb, er Kommissionen eller Unionens retsinstanser, når de udøver deres fulde prøvelsesret vedrørende bøder, på ingen måde forpligtet til at sikre sig, at dette beløb er direkte proportionelt med det overskud, den omhandlede virksomhed har opnået på de berørte markeder, eller at det ikke overstiger dette.

(jf. præmis 258)

23.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 259)

24.    I forbindelse med en procedure i henhold til artikel 81 EF har det i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 fastsatte loft på 10% af omsætningen, som finder anvendelse ved Kommissionens vurdering af størrelsen af den bøde, en virksomhed bør pålægges, til formål at undgå, at de af Kommissionen pålagte bøder, er uforholdsmæssige i forhold til virksomhedens størrelse. Denne overgrænse er imidlertid ikke tilstrækkelig til at undgå, at den bøde, som pålægges, er uforholdsmæssig i tilfælde af en erhvervsdrivende, som driver virksomhed med handel med materialer af høj værdi med en begrænset fortjenstmargen.

(jf. præmis 266-269, 271, 309 og 310)

25.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 285-290 og 299)

26.    Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 fastsætter de vejledende regler for den praksis, der skal følges, og som myndighederne ikke kan fravige i konkrete tilfælde uden at angive grunde, som er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. Det kan derfor ikke udelukkes, at Kommissionen i en given sag kan være forpligtet til at fravige sine egne retningslinjer på betingelse af, at der gives grunde derfor, som er forenelige med de almindelige retsprincipper, den skal overholde, herunder bl.a. ligebehandlingsprincippet. En EU-institution kan således i henhold til normhierarkiet ikke via en intern adfærdsnorm, som den pålægger sig selv, fuldt ud fralægge sig udøvelsen af det skøn, institutionen er blevet pålagt ved en bestemmelse som, i det foreliggende tilfælde, artikel 23 i forordning nr. 1/2003.

(jf. præmis 306 og 307)