Language of document :

Rettens dom af 3. oktober 2012 - Jurašinović mod Rådet

(Sag T-63/10) 

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - anmodning om aktindsigt i bestemte dokumenter udvekslet mellem Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien under en sag - afslag på aktindsigt - risiko for indgreb i beskyttelsen af internationale forbindelser - risiko for indgreb i beskyttelsen af retslige procedurer og juridisk rådgivning)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ivan Jurašinović (Angers, Frankrig) (ved advokat N. Amara-Lebret)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved C. Fekete og K. Zieleśkiewicz, derefter ved C. Fekete og J. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Rådets afgørelse af 7. december 2009, hvorved sagsøgeren blev meddelt afslag på aktindsigt i afgørelser vedrørende oversendelse til Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien af dokumenter, som denne domstol anmodede om i forbindelse med Gotovina-sagen samt al korrespondance udvekslet i den forbindelse mellem EU's institutioner og Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien, herunder de eventuelle bilag, og navnlig de oprindelige anmodninger fra såvel Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien som Gotovinas advokater.

Konklusion

1)    Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 7. december 2009, hvorved Ivan Jurašinović blev meddelt afslag på aktindsigt i Rådets afgørelser vedrørende oversendelse til Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien af dokumenter, som denne domstol havde anmodet om i forbindelse med Gotovina-sagen samt al korrespondance udvekslet i den forbindelse mellem EU's institutioner og Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien, herunder de eventuelle bilag, og navnlig de oprindelige anmodninger fra såvel Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien som Gotovinas advokater annulleres for så vidt som afgørelsen afviste aktindsigt i korrespondancen udvekslet mellem Rådet og Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien, samt i andre dokumenter end rapporterne, som er udarbejdet af Det Europæiske Fællesskabs Overvågningsmission med tilhørende bilag til denne korrespondance.

2)    I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 113 af 1.5.2010.