Language of document : ECLI:EU:T:2008:225





Rettens kendelse (Anden Afdeling) af 25. juni 2008 – VDH Projektentwicklung og Edeka Rhein-Ruhr mod Kommissionen

(Sag T-185/08)

»Passivitetssøgsmål – Kommissionens manglende iværksættelse af korrektionsmekanismen i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 89/665/EØF – fysiske og juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt – åbenbart afvisningsgrundlag«

Passivitetssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt – direktiv 89/665 (art. 230, stk. 4, EF og art. 232, stk. 3, EF; Rådets direktiv 89/665, art. 3) (jf. præmis 9-17)

Angående

Søgsmål med påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet, med den begrundelse, at den med hensyn til indgåelsen af en koncessionsaftale om offentlige arbejder mellem byen Stolberg og Kaufland Stiftung & Co. samt med hensyn til Kaufland Stiftung & Co.’s tildeling af en generel entreprisekontrakt har undladt ufortøvet at iværksætte den korrektionsmekanisme, som er fastsat i artikel 3 i direktiv 89/665/EØF og at give Forbundsrepublikken Tyskland underretning herom i henhold til nævnte direktivs artikel 3, stk. 2.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger.